LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Polsk landstræner: Selvtillid skal genopbygges

| UEFA Nations League A | 0 kommentarer
Highlights: Overtidsscoring sikrede Italien sejren mod Polen
Highlights: Portugal besejrede Polen i målrigt opgør
Portugal øger til 1-3: Bernardo Silva sender den forbi Fabianski
Flot førsteberøring fører til selvmål: Portugal foran mod Polen
Bomberen André Silva udligner til 1-1 for Portugal
Polsk landstræner: Selvtillid skal genopbygges
Foto: Getty Images
Den polske landstræner Jerzy Brzeczek fortæller, at holdet stadig er i en proces med at genopbygge selvtilliden efter et skuffende VM.

Polen møder søndag Italien i et vigtigt opgør i Nations League. Portugal er stukket af i toppen af holdenes pulje, men der er stadig en faretruende nedrykning i spil for de to parter.

Den polske landstræner Jerzy Brzeczek fortæller, at han forventer en svær kamp mod Italien, men at holdet klokkeklart går efter sejren.

- Det vigtigste bliver vores tilgang til kampen uagtet vores system og de spillere, vi stiller med. Kampen er på vores hjemmebane, og det bliver svært, men prioriteten er at vinde, siger Jerzy Brzeczek ifølge football-italia.net.

Han fortæller samtidig, at holdet stadig er ved at genopbygge selvtillid efter et skuffende VM.

- Polen har fremragende spillere spredt ud over hele Europa, men ofte er det ikke nok til at skabe et hold. Der var en masse skuffelse efter VM, så vi bliver nødt til at genopbygge vores selvtillid og komme tilbage på det rette spor.

Kampen mellem Polen og Italien fløjtes i gang søndag klokken 20:45.

Stream Portugal – Polen på Eurosport Player
Advertisement

Af Daniel Laursen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 19. oktober
Torsdag 18. oktober