Luk

Polsk stopper: Gytkjær er overvurderet

| Ekstraklasa | 27 kommentarer

Infoboks

Forsvarsspilleren Jaroslaw Jach fremhæver Christian Gytkjær som den mest overvurderede spiller i den polske Ekstraklasa.

Den 26-årige forsvarspiller Jaroslaw Jach er i denne sæson udlejet fra Crystal Palace til Rakow Czestochowa i den bedste polske række.

Her spillede forsvarspilleren i februar over for ligatopscorer Christian Gytkjær i et 0-3-nederlag hos Lech Poznan.

Og Jach, der har to A-landskampe og 13 U-landskampe for Polen på sit CV, var ikke imponeret af sin danske modspiller.

I et interview med Weszlo FM fremhæver Jach nemlig Gytkjær, da han bliver spurgt til den mest overvurderede spiller i ligaen.

- Måske havde han en dårlig dag, men han gjorde et svagt indtryk på mig. Jeg troede, han var en meget bedre spiller. Han scorede mod os på et straffespark, men set over hele kampen havde jeg forventet mere, siger Jach ifølge wtk.pl.

Gytkjær er aktuelt topscorer i Ekstraklasa med 15 scoringer - heraf er to sat ind på straffespark.

Danskeren scorede to gange, da Lech Poznan i starten af sæsonen slog Rakow Czestochowa med 3-2 på udebane. Her var Jach ikke kommet til klubben endnu.


Af Mikael Blond

27 kommentarer

MartinHerold 10:57          
Jeg hader den slags angribere, der kun kan score mål. Hvis de ikke er playmakere, driblere, kantspillere og assistmagere og bolderobrere OGSÅ er de vel ikke meget værd
CopenhagenNoice 11:00          
Kegle! Så fordi han har spillet mod CG én gang, har han lige de skarpe anmeldelser klar. Det viser vel nærmest det omvendte, at selvom CG spiller en mindre god kamp, scorer han alligevel? Straffemål eller ej. At være topscorer i Polen, bliver man ikke uden hårdt arbejde og en skefuld talent.
Måske Jach skulle overveje at gribe i egen barm, og overveje hvorfor han, pt, spiller med om 9. pladsen i Ekstraklasa i stedet for PL med Palace, før han spiller smart!
Sillefar 11:02          
Sikke en idiot.... syntes da Gytkjær gør det ganske fint
BoIS 11:03          
Som Crystal Palace-fan tror jeg, at Jach skal lade være med at udtale sig om at skuffe og at være overvurderet.
Han burde aldrig selv være endt i England.
RaSMuS. 11:07          
I et interview med Weszlo FM fremhæver Jach nemlig Gytkjær som den mest overvurderede spiller i ligaen.

- Måske havde han en dårlig dag, men han gjorde et svagt indtryk på mig. Jeg troede, han var en meget bedre spiller. Han scorede mod os på et straffespark, men set over hele kampen havde jeg forventet mere.
Det er svært at se, hvor han siger, at Gytkjær ligefrem er den mest overvurderede spiller i ligaen. Hvordan bliver "Jeg troede han var en bedre spiller" til "Han er den mest overvurderede spiller i ligaen"?

Såfremt han siger det i det fulde interview, er det da spøjst at citere ham for noget andet, men hvis ikke han siger det, så er det simpelthen under lavmålet af bold.dk at begynde at fabrikere pointer.
BoroDane 11:20          
Kegle! Så fordi han har spillet mod CG én gang, har han lige de skarpe anmeldelser klar.
Lur mig om ikke du er kommet med flere skarpe meninger omkring spillere selvom du formentlig aldrig har spillet en eneste kamp mod dem. Mit bedste bud er, at en forsvarsspiller i den polske liga kender lidt mere til CG end du gør.
MesutCazorla 11:34          
Det er selvfølgelig ikke et voldsomt pænt mærkat at få på sig, men jeg tror nu godt, at jeg kan følge, hvad han mener. Hvis man ikke har noget kendskab til Gytkjær, men blot får stukket hans scoringsstatistikker i hovedet, så kunne man da let fristes til at tro, at man har at gøre med en fodboldspiller, som er bedre end, hvad tilfældet egentlig er. Som jeg ser ham, er hans overall evner ikke voldsomt imponerende, men til gengæld er han en rigtig dygtig målscorer, hvilket selvfølgelig er en god evne i sig selv. Om han er overvurderet, vil dog altid afhænge af, den vurdering man pålægger ham. Læser man topscorerlisten og tænker, at den mest scorende også er den bedste spiller i ligaen, ja, så har man (sagt uden noget større kendskab til den polske liga) muligvis nok overvurderet hans evner.
Lørdag 22. januar