Alex Neil roser danske Daniel Iversen for at holde Preston inde i kampen mod Birmingham med nogle gode redninger.
Den danske målmand Daniel Iversen stod på mål, da Preston onsdag vandt 1-0 over Birmingham i Championship.
23-årige Iversen, der er på leje fra Leicester, imponerede manager Alex Neil i sin anden optræden for klubben.
- Han fik et clean sheet, og han leverede matchvindende redning også, så det er virkelig tilfredsstillende for ham. Han holdt os inde i kampen, siger Alex Neil til Lancs Live.
- Det var en fantastisk aften, og vi startede kampen godt og energisk. Så sneg vi os til pause og blev fanget offside omkring 100 gange.
- Vi talte om et par ting i pausen, og så havde vi en god periode, hvor vi scorede. Vi var det mere angribende hold og fortjente at vinde.
Preston havde også danske Emil Riis med på holdet i front.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.