Luk

Prip får chancen - Viborg skifter to

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

AaB skifter tre mand i forhold til nederlaget mod AGF, mens Viborg nøjes med to ændringer til mandagskampen i 3F Superligaen.

Da Viborg og AaB tørnede sammen i sidste måned, blev det et målrigt drama, som Kasper Kusk afgjorde til 3-2 mod slutningen for nordjyderne.

Kusk får dog lov at starte aftenens duel på Aalborg Portland Park på bænken, selvom AaB-træner Marti Cifuentes har foretaget hele tre ændringer i forhold til nederlaget mod AGF.

Anders Hagelskjær erstatter karantæneramte Mathias Ross, mens Frederik Børsting og Louka Prip henviser Jakob Ahlmann og Milan Makaric til bænken.

Hos gæsterne fra Viborg er der to ændringer. Ud glider Jeppe Grønning og Tobias Bech til fordel for Clint Leemans og Younez Bakiz.


AaB's startopstilling:

Jacob Rinne – Daniel Granli, Rasmus Thelander, Anders Hagelskjær – Kristoffer Pallesen, Malthe Højholt, Pedro Ferreira, Frederik Børsting – Iver Fossum, Louka Prip, Aleksandar Trajkovski.

Viborgs startopstilling:

Mikkel Andersen – Frans Putros, Mads Lauritsen, Lars Kramer, Christian Sørensen – Jakob Bonde, Clint Leemans, Justin Lonwijk – Younez Bakiz, Sebastian Grønning, Jay-Roy Grot
 


Af Casper Baunsgaard
Mandag 29. november