Luk

Priske: Brøndby ikke komfortable med bolden

| 3F Superliga | 24 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Brøndby IF 1-0
Superligaen Mesterskabsspil
19' 1-0 Sory Kaba

Brian Priske overlod med vilje en stor del af spillet til Brøndby i topbraget, fordi de har svært ved at skabe chancer, når de har bolden.

I mandagens topopgør i 3F Superligaen sad Brøndby på langt det meste af spillet mod de forsvarende mestre fra FC Midtjylland på Heden.

FCM blev efter kampen skudt i skoene, at holdet spillede uambitiøst, fordi de overlod spillet til Brøndby i så høj grad. 

Midtjydernes træner Brian Priske forklarede dog efter kampen, at der var en god grund til, hvorfor man lod udeholdet have bolden.

- Vi overlader bolden til dem, fordi vi ved, at de ikke er så komfortable i den del af det. De får ikke skabt særligt mange chancer, når de har bolden.

- I dag (i går, red) fik de meget få chancer, når de selv havde possession. De har to skud på overliggeren, hvor vi selv smed den, og det var faktisk de chancer, som de havde.

Når Priske ser på mesterskabskampen efter sejren, så stod han med en god følelse, selvom han ikke bare tror på, at Midtjylland nu holder fast i førstepladsen, som man generobrede mandag.

- Så skal jeg være rimelig komfortabel, hvis jeg tror det, men jeg har en god følelse. Vi har en god fornemmelse og mentalitet i truppen, og vi er ved at være der, hvor vi skal være. Folk ved godt, at det er nu, hvor det gælder.

FCM har med mandagens sejr et point ned til Brøndby på andenpladsen.


Af Theis Fischer Brandt

24 kommentarer

Toon Toon! 14:55          
Det bliver spændende at se, om FCM kan hæve niveuaet/movivere sig, nu hvor det rigtig gælder. Et eller andet sted er det jo forståeligt, hvis Champions League sidder i dem og at det kan være svært at motivere sig efterfølgende i Superligaen (særlig når de ligger nummer 1 uden at spille prangende). Omvendt er det jo så nu, de skal vise at de har mere i sig.

Man kan godt få indtryk af at offensiven ikke føler sig 100% tilpas under Priske. Sisto, Evander, Mabil og Dreyer sprudler jo på ingen måde pt.
fodbold_hjernen 14:57          
bif mener jo det var deres fortjeneste men Brian er åbenbart bare genial. Jeg køber den ikke 100%. måske de stod og afventede med vilje men det virkede nu ikke på som om FCM var i kontrol eller for den sags skyld at de var presset i bund. så måske det bare var en dårlig kamp.
fark 14:57          
Gad vide om folk så mener at dette er en arrogant kommentar fra FCM lejren, nu når de mener at kommentaren fra NF er ren tuderi.
Elfmeter 15:00          
Præcis analyse af Priske
Bastian1 15:05          
@ Fark
Det er da ikke arrogant - det var jo lige præcis det der skete. FCM har spillet de første 20 min og scorer hvorefter de stiller sig ned og lader BIF have bolden (80 % af tiden på deres egen banehalvdel) fordi de ved at de gerne vil spille på lange bolde og modstanderens fejl. De kommer jo ikke frem til noget som helst bortset fra 3 gange hvor FCM smider bolden. Brøndby taber flere kampe hvis andre hold lader dem have bolden!
Bobby Wrenøe 15:13          
Ja det er jo lidt den omvendte af: "så længe vi har bolden kan de ikke score"

Mod BIF er det så: "så længe Brøndby har bolden kan de ikke score"

Meget god analyse af Priske+team. Hvis man stoler på sin egen defensive opstilling, så kan man jo roligt lade modstanderen have bolden når man er foran. Og FCM har jo i lang tid vist, at de kan afholde mange hold, som ellers er farlige når de har bolden, fra at score.

Gid FCK kunne det igen ....
Pipap 15:15          
En Brøndbyfan takker for Priskes så rigtige ord. Godt set FCM. Hvis grundspillets vinder, ikke snart kigger indad, så vanker der ikke flere point. Til helvede med Hedlund, der ikke yder en skid når der skal slås for point.
Tirsdag 20. april