Luk

Priske: Det var en sindssyg præstation

| Champions League | 4 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Young Boys 3-0
Champions League Kvalifikation
51' 1-0 Jordan Lefort
62' 2-0 Anders Dreyer
84' 3-0 Awer Mabil

Brian Priske var godt tilfreds med indsatsen i 3-0-sejren over Young Boys, som han kaldte for 'en sindssyg præstation'.

FC Midtjylland-træner Brian Priske var meget tilfreds med den præstation, som hans spillere leverede i onsdagens 3-0-sejr over Young Boys.

- Lige nu har jeg det okay. Det var en sindssyg præstation. Første halvleg var lidt sådan ordinær og vi var på hælene mod et sindsygt godt hold, siger han til TV3 Plus og fortsætter om det, der blev ændret til anden halvleg, hvor man scorede tre gange:

- Det var småting. De var gode, og det kunne jeg mærke, at drengene også syntes. De spillede sig godt ud af vores pres og fandt nogle gode rum. Vi snakkede om, at vi havde lært dem at kende, var med ved 0-0 og selv kunne bestemme, om vi ville gå videre. 

- Jeg følte, vi skulle højere op og vores to centrale endte for lavt oveni Scholz og Sviatchenko, og det betød, vi ikke fik lagt et godt nok tryk, og det fik vi rettet og lagde et godt pres, som kastede et par gode chancer af sig.

- Det handlede også om, at hver enkelt mand lige skulle løfte sig, som vi havde brug for på en aften som denne.

FCM møder Slavia Prag i den første af to afgørende kampe om Champions League-gruppespil i næste uge.


Af Jonas Dalgård
Søndag 27. september