Luk

Priske: Førstepladsen er nok kun til låns

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

AaB - FC Midtjylland 0-2
Superligaen Grundspil
27' 0-1 Sory Kaba
72' 0-2 Evander Ferreira

Brian Priske var mere end tilfreds med, at FCM fandt de dyder, som har kendetegnet holdet de seneste sæsoner.

FC Midtjylland leverede en rendyrket professionel indsats, da klubben fredag aften var på besøg i Aalborg.

FCM besejrede AaB med 2-0, og det betyder, at midtjyderne overtager 3F Superligaens førsteplads med to point foran Brøndby på andenpladsen.

- Det er altid rart at ligge på førstepladsen, selv om den nok kun er til låns i denne runde, siger FCM-træner Brian Priske.

- Vi skal fortsætte med at levere indsatser som denne og vinde vores kampe. Så skal vi nok ligge nummer et, når ligaen slutter.

FC Midtjylland har set hakkende ud i forårets første kampe, men Brian Priske var glad for det, han så fra sit hold fredag aften.

- Jeg er rigtig godt tilfreds med sejren, at holde nullet, men mest af alt det udtryk, som spillerne leverede.

- Det vigtigste for os er at vise energi, power, aggressivitet og højt presspil. Det var godt at se, at vi stadig har de dyder, siger FCM-træneren.

FC Midtjyllands topscorer Sory Kaba har i forårssæsonen lidt af efterveerne, efter han har været syg med corona.

Angriberen fik sin første start i dette kalenderår mod AaB, og han kvitterede for tilliden med scoringen til 1-0. Det var Kabas sjette superligamål for FCM i denne sæson

- Jeg følte, at det var det rigtige tidspunkt at bringe ham fra start. Han leverede rigtig fint, efter de forudsætninger han har haft.

- Han scorede et godt mål og var tæt på flere gange. Desuden var han vigtig for vores høje pres, siger Brian Priske.

I næste runde venter en regulær gyser for FC Midtjylland. Hjemme i Herning skal klubben møde Brøndby i en kamp om førstepladsen.

/ritzau/

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Raymund Nelausen
Mandag 1. marts
Søndag 28. februar