2021-02-24 11:04:01

Priske nyder tæt topkamp og accepterer kritik

FC Midtjyllands Brian Priske nyder den tætte topkamp i Superligaen og accepterer, at der har været kritik af FCM-spillet i årets første kampe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Mens FC Midtjylland i sidste sæson var helt suveræne og vandt det danske mesterskab med stor afstand til nærmeste forfølgere, er det anderledes tæt i denne sæson.

Efter 17 runder fører Brøndby 3F Superligaen med FCM lige efter sig, mens AGF og FC København begge holder snor i de to tophold.

At der er så hård kamp om de øverste pladser, er kun fedt for ligaen, mener FCM-træner Brian Priske.

- Det er en fed Superliga i år. Igen i år. Der er tæt konkurrence, og mange klubber byder sig til, og at det er så tæt, er kun fedt for alle dem, der kigger på, og for os der er med. 

- At der er så meget nerve og liv i hver eneste kamp, er kun fedt for alle, der er involveret i ligaen, siger Priske til bold.dk. 

Accepterer kritik

FC Midtjylland har ikke helt ramt det niveau, som holdet havde i størstedelen af sidste sæson. 

Priske medgiver, at spillet i perioder har haltet, men hæfter sig også ved, at pointsnittet i efteråret var ganske fint trods nogle hårde måneder med adskillige kampe i Europa. 

- De 13 kampe i efteråret var selvfølgelig hårde for os, og det havde især noget med den europæiske kvalifikation og kampene i Champions League at gøre. 

- Man skal dog huske på, at vi hentede et pointsnit på over to, hvilket normalt er godkendt.

- I forårets første fire kampe har vi hentet ni point og også vundet en kamp i Sydbank Pokalen, så på den måde gør vi, hvad vi skal, men jeg tror på, at vi kun bliver bedre over de kommende uger og måneder, siger Priske, som har kunnet se sit holds spil blive kritiseret en del efter de første runder i 2021:

- Jeg har da set, der har været kritik af spillet, og jeg er til dels enig i det. Meget af kritikken kommer jo også, fordi der er høje forventninger til os. 

- Vores fans, medier og en masse andre mener, at vi ikke bare skal vinde, men også vinde overbevisende, og der vil altid være noget rumsteren, hvis vi ikke gør det.

- Man skal også huske på, at vi er midt i februar. Det er meget sjældent, at Superliga-hold rammer topformen på dette tidspunkt, hvor både baneforhold og vejret jo også spiller ind. 

- Derfor er det ikke så overraskende, at der har været mindre godt spil, også fra vores side, men så er det klasse, at vi alligevel har vundet fire ud af fem kampe i år, og vi har i øvrigt vundet dem fortjent. 

- Vi vil hellere vinde overbevisende og spille sprudlende, men vi er stadig glade for at vinde vores kampe knebent. Det er en tæt liga, hvor forskellen på top og bund ikke er ret stor.

Brøndby og AGF imponerer

Det var fra mange sider ventet, at FCM og FCK igen i denne sæson ville kæmpe med om mesterskabet, men det er for de fleste nok mere uventet, at Brøndby og AGF også blander sig i topstriden.

Priske letter på hatten for de to klubber, hvis præstationer ikke kommer helt bag på ham. 

- Jeg ved ikke, om jeg er overrasket over Brøndby og AGF. 

- AGF var gode i sidste sæson, har holdt fast i truppen og endda suppleret med dygtige spillere. De har et godt koncept og kender hinanden, og David har sammen med sin stab fået skabt noget godt.

- Med Brøndby har man jo et eller andet sted altid en forventning om, at de er med i toppen, især når de får sat nogle gode ting sammen, som de har gjort på det seneste. 

- Samtidig må man give stor kredit til trænerteamet med Niels, Retov og Jesper, som selvfølgelig har en stor aktie i, at de mange unge spillere præsterer, som de gør, siger Priske til bold.dk. 

På søndag spiller FCM topbrag mod netop Brøndby på MCH Arena. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce