Luk

Priske om målrig FCM-opstart: Det ser godt ud

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Hobro - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (21/02)
bet365 8,00 4,50 1,40
NordicBet 7,90 4,65 1,40
Oddset 8,35 4,60 1,40
YouBet 7,75 4,80 1,43

FC Midtjyllands offensiv har leveret mange mål i opstartens testkampe, og cheftræner Brian Priske er meget tilfreds med de offensive tendenser. 

FC Midtjylland fyrede i efteråret klubbens pointmæssigt stærkeste efterår nogensinde af, da man hentede 50 af 60 mulige point. 

Den imponerede stime blev skabt med en bomstærk defensiv som fundament. 

Offensivt er FCM's 32 mål i 20 kampe sjettebedst, men den er nu blevet tilført ny kræfter som Anders Dreyer, Lasse Vibe og Ronnie Schwartz, og opstarten har været lovende. 

Seks træningskampe kastede således 18 scoringer af sig, og i de to kampe, hvor man stillede med nogenlunde stærkeste opstilling vandt FCM 4-0 over Hammarby og 6-0 over kinesiske Jiangsu. 

Cheftræner Brian Priske håber, de lovende tendenser kan overføres til de betydende kampe. 

- Vi har i hvert fald trænet rigtigt godt i januar og på træningslejren i Dubai. Vi har forsøgt at bygge på offensivt samtidigt med, at vi stadig er solide defensive i vores struktur og organisation, siger Priske til bold.dk og tilføjer:

- Vi producerer som i efteråret stadig chancer, og i nogle af kampene har vi også været effektive og lavet nogle gode mål. Hvis man tager sig tid til at se de 10 mål mod Hammarby og Jiangsu, vil jeg også håbe, at man giver lidt kredit til vores drenge, for det var rigtigt, rigtigt fint.

Fair at diskutere modstandernes kvalitet

FCM har i sine seks testkampe mødt Esbjerg, Silkeborg, Fredericia, Hammerby samt de kinesiske mandskaber Shandong Luneng og Jiangsu Suning. 

Har modstanden været hård nok i opstarten?

- Overordnet set har det været nogle gode kampe. Efter Hammarby-kampen læste jeg godt, at mange mente både det ene og det andet. At Hammarby ikke var så langt fremme i deres forberedelser og så videre. 

- Men jeg synes lidt, man er tilbøjelig til at ikke se på vores præstation i stedet for modstanden. Præstationerne har været sindssygt gode i alle opstartens kampe. Der er blevet arbejdet godt for sagen, og vi har bygget nogle af de ting på, som vi gerne vil. 

- Vi scorede fire mål mod Hammarby og seks mål mod kineserne, og det er altså ikke bare noget, man gør, så drengene fortjener stor kredit efter min mening, siger Priske og fortsætter: 

- Det er fair nok at diskutere modstandernes kvalitet og så videre, men træningskampe er træningskampe, og man kan alligevel aldrig være sikker på, hvad modstanderne kommer med uanset, hvem man møder, så i sidste ende har jeg primært kigget på vores eget produkt og præstationer, og dem har jeg været supertilfreds med.

FC Midtjylland åbner mandag sit forår med en hjemmekamp mod Lyngby. 

Køb billetter til FC Midtjyllands kommende hjemmekampe her!


Af Mikael Blond
Fredag 21. februar
Torsdag 20. februar