Luk

Priske om Ståles stikpille: Fair betragtning

| 3F Superliga | 15 kommentarer

Infoboks

FC København - Hobro
Superligaen Grundspil (24/11)
bet365 1,28 5,50 10,00
NordicBet 1,29 5,70 9,65
Oddset 1,28 5,70 10,50

Brian Priske kalder Ståle Solbakkens stikpille for en fair betragtning, men nordmandens matematisk evner er ikke prangende, mener FC Midtjylland-træneren. 

FC Midtjylland har fire point ned til FC København inden søndagens topbrag i Herning i 3F Superligaens 16. spillerrunde. 

bold.dk var til FC Midtjyllands fredagstræning og fik efterfølgende en snak med cheftræner Brian Priske om blandt andet kampen.

Hvis I havde samme kampprogram som FCK, så havde mesterskabet allerede været afgjort til deres fordel, er det ikke korrekt?

- Nej, det er det bestemt ikke, siger Priske med et stort smil på spørgsmålet, der er en gengivelse af FCK-manager Ståle Solbakkens stikpille til FCM for nyligt, og fortsætter:

- Det vil jo først og fremmest aldrig kunne lade sig gøre efter runde 15, så allerede der holder det ikke rigtigt vand. 

- Men det er en fair betragtning, og jeg kan godt leve med den. Jeg ved godt, hvad han hentyder til og tænker, og det kan jeg sagtens leve med, siger Priske med et mere seriøst udtryk og uden snert af sarkasme. 

Accepterer europæisk kritik

Men han har vel trods alt en pointe. I havde nok ikke haft 38 point, hvis I også skulle spille et europæisk gruppespil?

- Det ved man ikke, og det er charmen ved fodbold. Vi jagter hvert år tre ting - det er mesterskabet, pokaltitlen og et europæisk gruppespil, siger Priske og fortsætter:

- Derfor kigger vi også indad og accepterer fuldt ud den kritik, der har været (af de europæiske resultater, red). Vi er også de første til at indrømme, at det ikke har været godt nok. Det er der, vi skal lægge på. 

- Vi hæfter os dog ved, at vi er en relativ ung klub, der på mange punkter og parametre har gjort det vanvittigt godt. 

- Vi har i løbet af de seneste fem år været i toppen af dansk fodbold, vundet mesterskaber, en pokaltitel og været i ét europæisk gruppespil, så vi er sindssygt godt på vej. 

- Men det er det step, vi gerne vil tage, og det step, vi jagter, siger Priske og sender et lille prik tilbage mod København

- Når det er sagt, kan man vende den op og sige, at det også er det, som Ståle selv har lagt op til i FCK. Deres budget er også til at spille med i tre turneringer, så det skal de vel også kunne holde til. 

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Mikael Blond

15 kommentarer

mimsdk 16:06          
Sverige har bedre tilskueremasse til kampene end os. Skotland har for et par år siden fået Rangers tilbage og Celtic i gear. De overhaler os snart internationalt!

Der er jeg misundelig.. hellere have 2-3 SL klubber der kører derud af med succes end det her med 2 ok klubber og 5 der skiftes til andre pladser....
For The Good Of The Game 16:22          
"Bold.dk var FC Midtjyllands træning fredag forud for kampen"... Interessant valg af Priske at lade sine spillere sidde og læse Bold nyheder og se highlights hele formiddagen. Måske det giver dem fornyet inspiration til fremtiden?.. ;)
Buck'o 16:32          
Mimsdk

Hvorfor det? Det er da så afgjort dødssygt. Se bare i Spanien og som sådan også Italien.

Gab gab efter min mening. Der skal være et par hold der er de bedste, et bredt midterfelt til at give topholdene tilstrækkelig modstand, og samtidig udvikle hinanden via jævnbyrdighed. Og så et par bundhold der snuser til topfodbolden og på sigt lære af det og kan blive en del af midterfeltet (og om alt går godt toppen).

Den engelske liga er et godt eksempel på en godt sammenskruet liga i min optik.
Toon Toon! 16:36          
FCK virker efterhånden mere optagede af FCM end omvendt?
Bobby Axelrod 16:40          
Jeg forstår slet ikke denne her diskussion. Den må være opstået fordi FCK er bagefter FCM i tabellen.
Og hvad ønsker Ståle egentlig at sige? Sandheden er jo, at i forhold til det kæmpe budget han har haft i sin FCK tid - at han ikke har opnået de resultater som pengene har berettiget til.
Det er et kæmpe selvmål han er i gang med.

(Er hverken FCM eller FCK fan)
mimsdk 16:45          
Buck´o PT kommer vi ikke videre med de hold vi har.. lad to starte godt ud så kommer resten nok af sig selv engang, hvis de vil det nok.. så får vi skrabet penge til Danmark via europæisk succes..
Buck'o 16:48          
Ikke enig.

Du får i min optik en liga a la den spanske, og det er en dødssyg liga.

Pt. trækker FCK et rigtig godt læs i Europa, og det skal resten se at få udnyttet. FCM har muligheden nu. Griber de den, så bliver det endnu bedre, og så kan næste hold i køen gribe deres chance.
Tirsdag 12. november