Luk

Priske om ung komet: Har enorme kvaliteter

| Champions League | 6 kommentarer

Infoboks

FC Midtjylland - Slavia Prag
Champions League Kvalifikation (30/09)
YouBet 2,65 3,05 2,80
Oddset 2,55 3,15 2,90
bet365 2,50 3,10 2,90

FC Midtjyllands Brian Priske er dybt imponeret af det niveau, som Jens-Lys Cajuste har vist de seneste måneder.

Da FC Midtjylland onsdag spillede sig videre til Champions League-playoff med en 3-0-sejr over Young Boys, var Jens-Lys Cajuste blandt banens klart bedste.

Den unge midtbanespiller var flyvende for FCM på midtbanen, men at han formåede at stemple ind på den helt store scene, kommer ikke bag på cheftræner Brian Priske. 

- Jens’ kvaliteter har været enorme i løbet af året. Han har taget rigtig store skridt, siger Priske om svenskeren. 

- Da vi kom tilbage fra corona, var han lige på vippen til at skulle starte inde. Han kigger lidt op til Frank, som har arbejdet stenhårdt og leveret på et sindssygt højt niveau, og der er ingen tvivl om, at Jens virkelig er stemplet ind både i Superligaen og nu også i Europa.

- Han er blevet moden i en meget ung alder. Han er 21 år, men har leveret på et sindssygt højt niveau. Det er sgu stærkt.

Brian Priske forklarer, at det især er det det taktiske og defensive aspekt, at midtbanespilleren for alvor har rykket sig i 2020. 

- Der er ingen af os, som er i tvivl om hans kvaliteter på bolden og i offensiven, men deé, hvor han har taget store skridt, er i defensiven i forhold til organisation, balance og kontrol, og det er dér, jeg har brugt mest tid på ham.

- Jeg kan ikke lære ham ret meget med bolden, men defensivt har ham og Frank været helt outstanding, og det er med til at gøre, at Erik, Scholz og Jesper nogle gange har det let, lyder rosen fra Priske. 

Cajuste blev hentet til FCM i 2018 og har kontrakt med klubben til sommeren 2023.


Af Mikkel Nøhr

6 kommentarer

lik02y 08:26          
Det er hel vildt at tænke på hvor mange gode og unge spillere FCM har omkring holdet. De kommer jo til at tjene kassen på alle de salg
!8r3nQ3 08:59          
Det er jo også deres strategi.
Defensive Tunger 10:14          
Han var virkelig god mod YB.
Han må gerne udvikle sine afleveringer yderligere og koncentrationen omkring disse, så bliver han helt uhyggelig god.
Der er flere gange hvor han laver glimrende ting, men skiller sig lidt sløjt af med bolden. Ligeledes spiller han på en position hvor det kan være rigtig dyrt når han taber den, og det er faktisk sket en del gange at modstanderen har fået farlige kontra når han mister den.

FCM har vel på tirsdag alle deres spillere tilbage fra skade og godt på vej til at være i form, bliver spændende at se hvem Priske foretrækker, måske det kan være forskelligt fra kamp til kamp. Mod YB starter Evander og Sisto ude, det kan der ikke være ret mange flere kampe hvor de begge gør.
I forsvaret har man også en Cools og til dels Dyhr der ikke kan være helt tilfredse hvis ikke de får ok med spilletid. Nicolaisen også. Så er der jo også Vibe og Ronnie, men måske sidstnævnte skal væk, men gad da også godt vide om Vibe er tilfreds med at være så langt fra, måske en anden SL klub kunne bruge ham.
Victory 10:43          
Dyhr er ung og må have lidt tålmodighed... Hans tid skal nok komme. Cools har ganske enkelt ikke klasse nok til holdet. Om du så sætter en kegle op på kanten, så kommer han ikke forbi! Både Sisto og Evander er selvskrevne på holdet, når de er klar... og det tror jeg, at begge er ved at være. Jeg ser det som et større problem, at et så stort talent som Nicolaisen sidder og rådner op på bænken. Han udvikler sig ikke mere, før han kommer til at spille.
Neigaard 10:48          
Håber Priske kommer til at bruge Nicolaisen i rotation, nu hvor der kommer så mange kampe. Er helt enig med Victory i at han er alt for god til bænken, men svært med ligaens 2 bedste CB på holdet.
Cools er bare ikke god nok, ud med ham igen og sælg endelig James ved samme lejlighed.
Ukendt Profil 11:16          
Enig Neigaard!
Jeg har ved mange lejligheder siddet og irriteret mig over hvor dårligt James dækker op.
Han er lynende hurtig - og af den årsag har han på lavere niveauer altid kunne redde kastanjerne ud af ilden, når han har været fejlplaceret. Men på SL niveau bliver hans mangler udstillet - og af en eller anden årsag, har trænerstaben ikke formået at lære ham at placere sig ordenligt (i hvert fald ikke igennem en hel kamp).
Han burde træne med 20 kg. dødvægt på ryggen hele tiden, så han kunne lære at forsvare med indersiden af hovedet (og så ellers blive tvangsindlagt til at se video med René Henriksen, Niclas Jensen og andre skildpadder, der alligevel har formået et få en fornem karriere på trods af manglende speed).
Søndag 27. september