3F Superliga -Priske: Skal have 0-0 hvis vi ikke kan vinde
2020-09-12 09:26:02
Foto: Getty Images

Priske: Skal have 0-0 hvis vi ikke kan vinde

Brian Priske ærgrer sig over, at hans mandskab ikke kunne holde nullet mod SønderjyskE. Hvis ikke man kan vinde, må man spille til nul, mener FCM-træneren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland fik ikke en planmæssig start på 3F Superligasæsonen, da de tabte 0-2 mod SønderjyskE fredag aften. 

Det ærgrer selvsagt cheftræner, Brian Priske, der gerne havde set sit hold lukke af, så det i det mindste var blevet til point.

- Det er en af de kampe, der skal ende 0-0, hvis vi ikke kan vinde. Det første mål i de her kampe er altafgørende, og det er det også i dag, siger FC Midtjylland-træneren til klubbens hjemmeside. 

- Jeg synes, vi er det bedste hold i første halvleg, uden vi får skabt de helt store chancer. Vi har et stolpeskud i starten af anden halvleg, som kan ændre kampbilledet. Det gjorde det ikke. Tværtimod så falder en løs bold ned til dem, og så straffer de os. 

FC Midtjylland kan få Superliga-revanche næste lørdag, når Lyngby kommer på besøg. Inden da venter dog et utroligt vigtigt opgør mod Young Boys i Champions League-kvalifikationen. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce