Luk

Priske: Vi har et voldsomt godt hold

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Hobro - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (21/02)
bet365 8,00 4,50 1,40
NordicBet 7,90 4,65 1,40
Oddset 8,35 4,60 1,40
YouBet 7,75 4,80 1,43

FC Midtjylland-træner Brian Priske har stor respekt for mandagens modstandere fra Lyngby og erkender, at han selv råder over et 'voldsomt godt' hold. 

3F Superligaens førerhold FC Midtjylland tager mandag hul på sit forår, når de får besøg af oprykkerne Lyngby. 

FCM vandt i efteråret 3-0 i Lyngby, men det får ikke FCM-træner Brian Priske til at tage let på opgaven. 

- Jeg forventer langt hen ad vejen, at Lyngby kommer med meget af det samme som i efteråret. De overraskede positivt og var svære at spille imod for flere hold. 

- Vi havde heldigvis en god oplevelse derovre, men vi ved, det ikke bliver let. De har et godt skolet og organiseret hold med nogle typer, der arbejder stenhårdt for hinanden, siger Priske til bold.dk og tilføjer: 

- Jeg står ikke alene med min respekt for Lyngby, men jeg har stor respekt for dem. De rykkede op i mod alle odds i sommer, og i efteråret lavede de et stort stykke arbejde og hentede fortjent mange point, så de stadig er med i top seks-kampen, og det aftvinger en masse respekt. 

- Både for stabens arbejde, men i sidste ende også spillerne, der har gjort det flot. Vi skal sørge for at stå snorlige og være sindssygt skarpe, for det bliver en spændende kamp.

Bruger ikke krudt på FCK

FCM duellerer med FC København om mesterskabet, men Priske vil primært bruge sit krudt på sit eget mandskab. 

- Jeg bruger mest tid på at kigge på vores egen trup og hold, så jeg kan sørge for, at vi præsterer i kampene. Jeg bruger ikke så meget krudt på FCK eller nogen andre, men holder fokus på os selv, så vi bliver endnu bedre. Sådan var det i efteråret, og sådan bliver det også i foråret. 

- Vi skal sørge for at træne godt og tage det med over i kampene. Det bliver 100 procent vores fokus. Vi skal være skarpe, og så må medierne, FCK og alle mulige andre selv finde ud af, hvad de vil bruge tiden på, siger Priske. 

Voldsomt godt hold

FCM har aldrig tidligere i klubbens historie haft 50 point efter 20 kampe, og med tilgange af Lasse Vibe, Anders Dreyer, Dion Cools og Ronnie Schwartz er truppen styrket ud trods Emiliano Marcondes' afgang. 

Er dette det bedste FCM-hold nogensinde?

- Det er svært at sige, men jeg synes, det er et voldsomt godt hold. Og jeg synes, der har været voldsom god kvalitet i opstarten. Især på træningslejren, hvor vi har kunnet træne på græs. Niveauet har været meget højt.

- Men der har også været mange andre gode trupper i FC Midtjyllands historie, så andre må vurdere, hvor de enkelte hold rangerer. 

- Jeg er bare sindssygt stolt over at være en del af denne gruppe og arbejde med de her mennesker hver eneste dag, for folk er virkelig skarpe, siger Priske. 

FCM vil med sejr over Lyngby mandag have syv point ned til FCK. 

Oplev magien på Lyngby Stadion - køb billet her!


Af Mikael Blond
Fredag 21. februar
Torsdag 20. februar