Luk

Prøvede at fortsætte: Inter-midt er knæskadet

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

Inter - FC Sheriff
Champions League gruppe D (19/10)
Oddset 1,18 7,50 15,00
bet365 1,14 8,00 15,00

Stefano Sensi har pådraget sig et forstuvet ledbånd i knæet efter søndagens kamp mod Sampdoria. Sensi prøvede at fortsætte i kampen, men måtte til sidst gå ud med smerter.

Det så ikke godt ud, da Inter-midtbanespilleren Stefano Sensi gik ind i en knaldhård tackling i anden halvleg af søndagens 2-2-kamp mod Sampdoria.

Sensi kom ind i tacklingen med indersiden, men Sampdoria-forsvareren gik også hårdt til den i en ren tackling med bold imellem. Ikke desto mindre var der så meget kraft i duellen, at Sensi kom galt afsted med sit knæ.

I store smerter forsøgte han at blive på banen, da Inter havde brugt sin fem indskiftninger, men til sidst måtte han lægge sig udenfor banen og forlade kampen.

Mandag har Inter så meldt ud om Sensis tilstand, og her fremgår det, at Sensi har pådraget sig et forstuvet ledbånd, og af den grund er han ude i den kommende tid. Han skal tilses igen i næste uge.

Sensi har generelt ikke været den heldigste spiller i sin Inter-tid, da han flere gange har misset lange perioder på grund af skader, og nu lader det til, at han igen må sidde ude i længere tid.


Af Jonas Dalgård
Søndag 17. oktober