PSG's angrebsduo Neymar og Kylian Mbappé er så godt betalte, at ingen har råd til at overtage dem, mener klubbens sportsdirektør Leonardo.
I et stort anlagt interview med fodboldmagasinet France Football taler PSG's brasilianske sportsdirektør Leonardo om flere emner oven på tilgangen af Mauricio Pochettino som ny cheftræner, herunder spillerhandler.
Han kommer blandt andet ind på stjerneduoen Neymar og Kylian Mbappé, der begge jævnligt bliver rygtet væk til andre adresser uden for Frankrig og antyder, at deres enorme lønninger kan gøre, at de bliver i Paris for nu.
- Vælge mellem Neymar og Mbappé til næste sæson? Det er sandt, at det er en kompliceret situation, men hvis PSG ikke har midlerne til at beholde sine to stjerner, hvilket hold har så? Det tror jeg ikke, at der er nogen, der har, udtaler han.
I samme interview kommer Leonardo også ind på en mulig tilgang af Lionel Messi baseret på Messis ønske om at spille sammen med Neymar igen, men Leonardo maner til besindighed.
- Hvis vi begynder at tænke på holdet ifølge af, hvad spilleren vil, løber vi den risiko at fremstå som et hold af kammerater uden vintermentalitet.
- Hvad vi ønsker, er at være så konkurrencedygtige som muligt, tilføjer han.
Både Neymar og Mbappés kontrakter udløber i 2022, og de har endnu ikke underskrevet nye aftaler med PSG.
7 kommentarer
Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at PSG lader nogen af dem gå gratis, når det ikke er lykkedes at vinde Champions League endnu. Så mon ikke de finder en løsning med en masse 0´er bag
Om det er Real Madrid eller PSG der tilbyder 0´erne er vel ligegyldigt. Jeg havde egentligt tænkt mig at nævne Liverpool, men de er ikke attraktive nok for Mbappe, lader det til.
PSG står med kontrakter, der løber ud. Kontraktudløb nærmer sig dag for dag og jo tættere på vi kommer, jo flere 0´er skal der på. Sådan forholder det sig slet ikke hvis man får en spiller på en fri transfer.
Mit bedste bud er at Neymar bliver i klubben og Mbappe sælges til Real Madrid til sommer for 120 millioner Euro med 1 år tilbage af kontrakten.
Du kan anvende samme logik med Hazard. Real Madrid gav ham en langt større kontrakt end den han havde/ville få hos Chelsea. Er det ensbetydende med, at Real Madrid kun kunne lokke ham dertil, hvis de tilbød mere end Chelsea?
Skulle Mane eller Salah skifte til Barcelona eller Real Madrid i morgen, skal de også tilbyde en større kontrakt end den de har nu. Sådan fungerer fodbold.
Det faktum, at Mbappe er i tvivl om han overhovedet gider at skifte til RM/LFC eller om han skal forlænge og blive adskillige år i Paris siger ALT om hvor attraktivt klubben er blevet.
Stjerner ved, PSG er top tre ift. at vinde UCL, og derfor vil klubbens spillere blive, og nye stjerner vil dertil.
Så kan det jo så godt tænkes at de siger farvel til Mbappe for at få fair play reglerne til at gå op.