Luk

PSG-chef: Mbappe og Icardi er et godt mix

| Ligue 1 | 1 kommentar

Infoboks

Mauro Icardi og Kylian Mbappé er en god konstellation for PSG, mener cheftræner Thomas Tuchel.

Mauro Icardi har været forrygende for PSG siden sit sommerskifte, og især samspillet med Kylian Mbappé har været velfungerende.

PSG-træner Thomas Tuchel mener, at de to spillere passer godt sammen - og han kommer til at tænke på samarbejdet mellem Mbappé og Falcao.

- Mauro minder lidt om Falcao, for han kan virkelig godt lide at spille som nummer ni, og han kan spille alene. Kylian bevæger sig mere og er hurtig på kanterne, siger Tuchel ifølge Goal.

- Det er en god kombination, og det er godt for dem begge. De kan lide at spille sammen, og de er farlige sammen. Det er rart, at vi altid har to spillere på den sidste tredjedel, som er svære at forsvare sig imod. De er et godt mix.

Icardi har scoret 17 mål i 20 kampe, mens Mbappé har lunet 19 gange i 21 optrædener.


Af Sara Margren
Tirsdag 21. januar