Luk

PSG er optimistisk omkring skadet Mbappé

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Atalanta - PSG
Champions League Slutspil (12/08)
bet365 3,40 3,75 2,00
Oddset 3,30 3,90 2,05
YouBet 3,45 4,00 2,05

PSG-midtbanen Ander Herrera fortæller, at man i PSG er optimistiske omkring Kylian Mbappé, som for nyligt blev meldt ude til efter Champions League-kampen mod Atalanta.

Kylian Mbappé blev mandag meldt ude i tre uger med en ankelskade, og er han ude så længe, vil han misse Champions League-kvartfinalen mod Atalanta 12. august.

Men i PSG er man optimister fortalte Ander Herrera efter fredagens triumf i ligacuppen over Lyon.

- Vi er optimistiske omkring Kylian. Vi har set, at han kan gå stille og roligt. Han er meget professionel, ung og han vil virkelig gerne spille. Vi kan være helt roligt. Han arbejder hver dag, morgen og aften, sagde Herrera og tilføjede:

- Men hvis det ikke er muligt for ham at spille, så har vi også andre løsninger. Kylian er meget vigtig, og jeg er sikker på, at han vil prøve at spille.

PSG stillede i fredagens ligacup-finale op med Angel Di Maria, Mauro Icardi og Neymar som de tre spillere i front.

Kampen endte 0-0 i ordinær tid, inden Paris tog sejren i straffespark.


Af Jonas Dalgård
Søndag 9. august