Luk

PSG må igen undvære Sergio Ramos

| Ligue 1 | 0 kommentarer

Infoboks

PSG - Nice
Coupe de France (31/01)
Oddset 1,43 4,90 6,10
bet365 1,44 4,50 5,25

Sergio Ramos fik sin længe ventede debut for PSG imod St. Etienne, men nu må han igen en tur på tribunen, da Paris-klubben ikke vil overanstrenge ham.

Tilbage i sommers ankom Sergio Ramos til den franske hovedstad, da den tidligere Real Madrid-anfører skrev under på en kontrakt med PSG frem til sommeren 2023.

Ramos har dog været hårdt ramt af skader, så spanieren fik først sin debut for PSG for to runder siden i 3-1-sejren over St. Etienne.

Der går dog et stykke tid, før man ser Ramos i aktion igen, da PSG har valgt at justere spanierens arbejdsbyrde, og derfor er han ikke med imod Lens på lørdag i Ligue 1.

Det meddeler PSG på sin hjemmeside.

- Sergio Ramos' arbejdsbyrde er blevet justeret på grund af muskeltræthed efter sin tilbagevenden til kamp, og han vil genoptage træningen med resten af holdet på søndag.

PSG må også fortsat undvære en skadet Neymar, da han stadig ikke er blevet klar, efter han fik forstuvet sin ankel.


Af Raymund Nelausen
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar