Luk

PSG overtidssejrede igen - Hakimi lavede to

| Ligue 1 | 10 kommentarer

Infoboks

Metz - PSG 1-2
Ligue 1
5' 0-1 Achraf Hakimi
39' 1-1 Kiki Kouyate
90' 1-1 Dylan Bronn
90' 1-1 Frederic Antonetti
90' 1-2 Achraf Hakimi

PSG vandt igen onsdag en 2-1-sejr efter en overtidsscoring. Achraf Hakimi stod for begge mål til hovedstadsklubben.

Lionel Messi-løse PSG var onsdag på besøg hos Metz i syvende runde af den franske Ligue 1, og det skulle vise sig at blive endnu en svær opgave for pariserne at overkomme.

Det startede dog, som PSG nok havde ønsket sig med en tidlig scoring til udeholdet ved nyindkøbet til højrebacken fra Inter, Achraf Hakimi, der scorede sit andet mål i PSG-trøjen.

Mauro Icardis forsøg blev lige netop clearet på målstregen, men kun for Hakimi til at sende den tilbage mod Metz-målet på returen, hvor det ikke lykkedes at holde bolden ude. 1-0 til gæsterne fra PSG.

Trods den tunge overvægt i spilovertag til PSG lykkedes Metz dog også med at komme til deres chancer, og med fem minutter tilbage af første halvleg udnyttede de så også én af dem.

Kiki Kouyate kom først på et hjørnespark, og hans hovedstød kunne Keylor Navas i PSG-buret ikke holde ude.

1-1 og den stilling holdt hele vejen frem til overtiden, hvor tingene så eskalerede lynhurtigt.

Først fik Dylan Bronn fra Metz vist sit andet gule kort i kampen, hvorfor han måtte forlade banen, og dernæst fulgte hans træner, Frederic Antonetti, ham efter et direkte rødt kort.

Rigeligt med spænding i en overtid, men det hele sluttede dog først efter, at Hakimi havde scoret sit andet mål i kampen og afgjort sagerne i fire minutters overtid til PSG's fordel og slutresultatet 2-1.

Højrebacken modtog en dybdebold inde i Metz-feltet og efter en god førstegangsberøring trak han bolden over til venstrebenet og lagde bolden i mål i det lange hjørne.

Flot kasse og dermed er pariserne fortsat uden pointtab efter syv runder i Ligue 1 og klart nummer 1.

I Lorient måtte Kasper Dolberg se til helt uden for kamptruppen med en mindre skade, da Nice tabte ude med 0-1 til hjemmeholdet Lorient.


Af Kristoffer Lind Pedersen

10 kommentarer

mmahen1962@hotmail.com 23:43          
den her kamp var vist meget godt eksempel på at psg manglede noget argentinsk kreativitet længere tilbage på banen. 5 skud på mål mod det absolutte bundhold kan umuligt være acceptabelt med det milliard hold. det er vist kun marseille tilbage som kan give dem lidt underholdning. ellers er ligue 1, ligesom bundesligaen, vist allerede afgjort.
Pantic 23:53          
@Lasse - Bliver du aldrig træt af at fremhæve Messi?
Det virker som om, du gerne vil have hele verden skal elske ham.
Alle ved godt han er en fantastisk fodboldspiller. Men dit "forhold" til ham, virker en anelse bekymrende.
endagtilbage 23:59          
PSG kommer vidst ikke tættere på det CL trofæ i år. De er godt nok ikke ret gode.
mmahen1962@hotmail.com 23:59          
pantic

hvis du ka blive så berørt over den besked, hvor jeg ikke engang nævner hans navn, så er det måske dig med problemet, hvis du pointerer det så ofte. er det ikkebedre du fokuserer på dine egne ting i stedet? benzema er da ret flyvende. fokuser du hellere på ham i stedet for mig.
JesusChrist 00:00          
Godt for PSG at Hakimi kunne score mål for dem, når de kun har skrald i angrebet
Pantic 00:11          
@Lasse - Du svarede ikke på mit spørgsmål. Bliver du aldrig træt af at fremhæve "ham hvis navn du ikke nævner" ?

Real/Benz fokuserer fint nok på sig selv pt, så der er vist ikke noget at snakke om der. Nu havde jeg et spørgsmål til dig, og ikke dem.
Ruddock 01:05          
@ mmahen og Pantic

Get a room!

Bortset fra det var det en noget tam affære. PSG sprudler ikke ligefrem trods de mange oliepenge, som de har spenderet på denne trup.

Jeg er enig i betragtningen om, at Ligue 1 kun er PSGs legeplads. Jeg synes dog, at de har enkelte udfald i ligaen og tromler ikke bare hen over alle de andre hold.
Søndag 24. oktober