Luk

PSG-træner er rolig trods ydmygelse

| Ligue 1 | 2 kommentarer
PSG-træner er rolig trods ydmygelse
Foto: Getty Images

Infoboks

Pau - PSG
Coupe de France (29/01)
bet365 26,00 10,00 1,08
Oddset 25,00 11,00 1,04
YouBet 19,50 10,50 1,04

PSG tabte fredag 1-2 til bundproppen Dijon, men cheftræner Thomas Tuchel slår koldt vand i blodet efter skuffelsen.

De franske mestre fra PSG led fredag aften et særdeles skuffende nederlag, da det blev 1-2 ude mod bundholdet Dijon.

Det på trods var PSG-træner Thomas Tuchel ganske afklaret med situationen efter kampen.

- Det er fodbold, og alt er muligt. Det er ikke første gang, at holdet på sidstepladsen slår topholdet, og det er heller ikke sidste, siger Tuchel ifølge goal.com og fortsætter:

- Jeg tror, vi tabte kampen i første halvleg, hvor vi havde tre skud i forhold til 17 i anden halvleg. En stor forskel.

- Jeg forventede mig mere i forhold til fart, mentalitet og dueller. Vi spillede bedre i anden halvleg, men vi lukkede to mål ind og tillod for mange skud imod os, hvilket ikke er normalt.

Trods nederlaget er PSG stadig suverænt i spidsen af Ligue 1, hvor hovedstadsklubben nu har otte point ned til Nantes på andenpladsen.


Af Martin Schmidt
Søndag 26. januar