Luk

PSG var ti mand: Vi vil ikke fejre det ene point

| Ligue 1 | 9 kommentarer

Infoboks

Marseille - PSG 0-0
Ligue 1
57' 0-0 Achraf Hakimi
PSG
Ligue 1
Mauricio Pochettino

PSG spillede i undertal fra det 57. minut og fik 0-0 mod Marseille, men det er ikke noget, Mauricio Pochettino vil fejre.

Søndag aften var der storkamp i Ligue 1, da Marseille tog imod PSG, men det endte uden mål og en pointdeler.

I PSG-lejren kæmpede man i undertal fra det 57. minut, da Achraf Hakimi fik rødt kort, men det får ikke PSG til at fejre det ene point, siger cheftræner Mauricio Pochettino.

- Vi vil ikke fejre det ene point, for der er en bitter følelse omkring denne kamp, men alligevel var der nogle gode ting at tage med fra det offensive, selv om vi manglede lidt i afslutningerne.

- Vi var lidt bedre end Marseille, ikke meget, men vi fortjente sejren, siger Pochettino til L'Equipe og tilføjer:

- Holdet var solidt, viste karakter og var velorganiseret både med og uden bolden. Det var en skam, vi spillede næsten 40 minutter i undertal, men selv under de omstændigheder kontrollerede vi kampen.

PSG er nummer et i Ligue 1 med syv point ned til Lens på andenpladsen. Der er spillet 11 runder.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 7. december
Mandag 6. december