Luk

PSV aflivede Apollons EL-håb i anden halvleg

| Europa League | 0 kommentarer
PSV aflivede Apollons EL-håb i anden halvleg
Foto: Getty Images

PSV Eindhoven skruede op i anden halvleg og satte tre kasser ind, hvilket gav de hollandske vicemestre en 3-0-sejr over cypriotiske Apollon. AZ Alkmaar spillede 1-1 med belgiske Antwerpen.

PSV Eindhoven sigtede efter en sikker sejr i første opgør på hjemmebanen i Holland, da de torsdag aften tog imod cypriotiske Apollon.

Første halvleg var en ligebyrdig affære, hvor cyprioterne bød PSV op til dans, men stillingen var 0-0 ved pausen.

I anden halvleg viste det hollandske hjemmehold dog, at der var klasseforskel på dagen.

Tre mål inden for et kvarter slukkede Apollons forhåbninger om et brugbart resultat.

Først bragte Mohammed Ihattaren hollænderne foran med 1-0, inden Cody Gakpo gjorde det til 2-0 med en følt afslutning efter knap en times spil.

Efter 61 minutter udnyttede Denzel Dumfries et tvivlsomt indgreb af Apollon-keeperen og gjorde det til 3-0.

Tremålssejren betyder, at PSV Eindhoven skal dumme sig på Cypern for ikke at avancere til Europa League-gruppespillet

På et andet hollandsk stadion profiterede AZ Alkmaar på en Antwerpen-udvisning, da Myron Boadu gjorde det til slutresultatet 1-1 knap ti minutter før tid.

Alt er derfor endnu åbent inden returmødet mellem AZ Alkmaar og Antwerpen i næste uge.


Af Daniel Laursen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Fredag 20. september