Luk

PSV-profil matchvinder mod Desler & co.

| Europa League | 1 kommentar
PSV-profil matchvinder mod Desler & co.
Foto: Getty Images

Et straffespark blev afgørende, da Mikkel Deslers Haugesund tabte første opgør mod PSV Eindhoven 0-1 i Europa League-kvalifikationen.

Haugesund havde fået fornemt besøg torsdag aften, hvor Champions League-knockoutede PSV Eindhoven kiggede forbi i kvalifikationen til Europa League.

Den tidligere OB’er Mikkel Desler var i startelleveren for nordmændene, og han gjorde sig positivt bemærket i flere situationer.

Efter et lille kvarter var Deslers gennembrud nær ved at føre til et overraskende føringsmål, men Ibrahim kunne ikke omsætte chancen på midten.

I stedet kom favoritterne foran efter 24 minutter, hvor Steven Bergwijn omsatte et straffespark for PSV. 

Hollænderne formåede at holde fast i føringen, hvilket betød, at Pascal Gregor på Haugesunds bænk ikke var et tema til indskiftningerne.

PSV holdt 1-0 hele vejen hjem og tager et fornuftigt udgangspunkt med sig til returkampen.


Af Casper Baunsgaard

1 kommentar

Lacroix 22:14          
Det bare fuld fart frem psvvvvvvv
Mandag 19. august
Søndag 18. august