Luk

PSV sejrede og snuppede knockout-billetten

| Europa League | 0 kommentarer

PSV tog en 1-0-sejr over La Liga-holdet Granada, og da Omonia slog PAOK, sikrede både PSV og Granada sig avancement til knockout-fasen.

I gruppe E tog Granada imod PSV, mens Omonia tog imod PAOK på Cypern.

I førstnævnte kamp var begge hold på jagt efter avancement, mens PAOK og Omonia kæmpede for at holde sig inde i kampen om en af de to øverste pladser. 

PSV skabte de største chancer mod Granada i første halvleg, og det gav pote efter 38 minutter, da Donyell Malen kom på et fladt indlæg og sikkert lagde bolden i kassen til 1-0.

Efter pausen kunne Denzel Dumfries have øget til 2-0, men i stedet kom der spænding om resultatet, da Granada fik bedre held med at skabe chancer. 

Spanierne missede dog sine muligheder, og derfor snuppede PSV til sidst sejren.

Med det resultat kunne begge mandskaber kvalificere sig, men det krævede det rette resultat på Cypern.

Her endte det med en cypriotisk sejr på 2-1 til Omonia, og det resultat betyder, at både Omonia og PAOK er færdige i Europa League, da de hverken kan nå Granada eller PSV.

Sejren til Omonia er skidt nyt med danske briller, da Cypern har været lige i hælene på Danmark i koefficientregnskabet om pladser i europæiske turneringer og med sejren overhaler Danmark.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 27. januar