LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

PSV snublede mod David Jensen og Utrecht

| Æresdivisionen | 7 kommentarer
PSV snublede mod David Jensen og Utrecht
Foto: Getty Images
PSV Eindhoven løb søndag aften ind i sæsonens bare tredje pointtab i Æresdivisionen, da førerholdet måtte nøjes med 2-2 i udekampen mod David Jensen og Utrecht. 

PSV Eindhoven har været nærmest ustoppelige i Æresdivisionen i denne sæson, hvor det efter de første 20 kampe var blevet til 18 sejre, en uafgjort og bare et enkelt nederlag. 

Søndag aften skulle PSV en tur til Utrecht og forsøge at øge forspringet til Ajax til otte point, men hjemmeholdet havde ikke tænkt sig at hjælpe PSV i mesterskabskampen. 

David Jensen startede i mål for Utrecht, og herfra kunne kan se Sander van de Streek give hjemmeholdet en drømmestart, da han efter bare syv minutter bragte Utrecht foran 1-0. 

PSV havde tre fjerdedele af boldbesiddelsen i første halvleg, men gæsterne havde svært ved at få slutprodukt på chancerne. 

Utrech kom ikke frem til ligeså mange chancer som gæsterne, men hjemmeholdet var utroligt skarpe, når chancen bød sig. 

Det gjorde den efter med fem minutter til halvleg, og så var Utrecht foran 2-0 på mål af Gyrano Kerk. Den stilling hold til pausen, hvor PSV-træner Mark van Bommel sandsynligvis talte med store bogstaver. 

I hvert fald kom PSV bedre ud til anden halvleg, og efter en times spil fik gæsterne reduceret til 1-2 ved topscorer Luuk de Jong. 

PSV pressede på for at fremtvinge en udligning, men David Jensen og Utrecht kæmpede bravt. Det gik dog galt med tre minutter igen, hvor Luuk de Jong noterede sig for sin ligascoring nummer 20 i denne sæson, 2-2. 

Tættere på kom gæsterne ikke, og derfor sluttede det med en pointdeling, der betyder, at PSV nu er seks point foran Ajax i toppen af Æresdivisionen. 

Utrecht ligger på sjettepladsen med et point op til Vitesse på femtepladsen. 


Se Tottenham - Brighton Stream live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt
Tirsdag 23. april