LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Psykisk ramt Veldmate ude på ubestemt tid

| Superligaen | 5 kommentarer
Psykisk ramt Veldmate ude på ubestemt tid
Foto: Getty Images
Viborg meddeler, at hollandske Jeroen Veldmate er ude på ubestemt tid. Han har det ikke godt hverken fysisk eller psykisk, fortæller han.

Jeroen Veldmate var ikke med i  Viborg-truppen i sidste uges opgør mod AC Horsens, og den 27-årige hollænder har faktisk slet ikke trænet med sine holdkammerater på det seneste, og klubben meddeler nu, at Veldmate er ude på ubestemt tid.

- Jeg har det ikke godt hverken fysisk eller psykisk lige for tiden. Jeg har været igennem et svært forløb i hele min tid her med langvarige skader, og det har krævet rigtig meget at komme igennem, og nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg desværre ikke længere har det ret godt, siger Veldmate til klubbens hjemmeside.

Direktør Morten Jensen ærgrer sig over situationen.

- Jeroen er kommet til os og har fortalt omkring sin situation. Det er selvfølgelig meget beklageligt for både ham og for klubben, og vi respekterer, at han ikke er i stand til at træne for tiden. Sammen er vi i tæt dialog omkring en holdbar plan for fremtiden, siger Morten Jensen.

Jeroen Veldmate har nået at spille fire kampe for Viborg i denne sæson.

Se Premier League, Superliga og Europa League Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Fredag 15. februar