Luk

Pukki blev skurk: Rooney sikrede Derby-sejr

| Championship | 1 kommentar

Infoboks

Norwich - Derby 0-1
Championship
52' 0-0 Teemu Pukki
87' 0-1 Wayne Rooney

Teemu Pukki brændte straffespark for Norwich, og så kunne Wayne Rooney blive matchvinder for Derby med et forrygende frisparksmål, der sikrede en 1-0-sejr i Championship.

Norwich bød lørdag Derby op til dans i Championship, og begge mandskaber havde brug for tre point efter vaklende sæsonstarter.

Norwich sad på tingene i første halvleg, men formåede ikke at udnytte overtaget, og derfor stod det 0-0 ved pausen.

Teemu Pukki fik muligheden for at bringe Norwich foran kort inde i anden halvleg på et straffespark, men finnen gled i skudøjeblikket og sendte bolden over mål.

I stedet var det Wayne Rooney, der blev lørdagens mand i skysovs. Derby-anføreren drejede et frispark over muren kort før tid, og bolden gik hele vejen i mål.

Dermed vandt Derby kampen med 1-0, og det var holdets første point i denne sæson.


Af Sara Margren

1 kommentar

Hynkjii 15:32          
Pukki for helvede!!!
Lørdag 5. december