FC Midtjylland dukkede fredag Esbjerg fB fra 1. division med hele 5-1 i en testkamp, hvor Emil Berggreen spillede en halvleg for Ulvene. Fire af FCM's målscorere var 19 år eller derunder.
Fredag skulle 3F Superligaens tophold spille sin første testkamp i opstarten, og her var modstanderen 1. divisionsholdet Esbjerg fB.
Bo Henriksen stillede til kampen med to startopstillinger, der fik en halvleg hver, og i første halvleg, var det med spillere som Henrik Dalsgaard, Junior Brumado og Awer Mabil fra start.
FCM fik en strålende start på opgøret, da 18-årige Andreas Nibe og 19-årige Mads Hansen bragte FCM foran 2-0 tidligt i kampen, og efter en halv time kom Awer Mabil på tavlen med en scoring til 3-0.
I pausen var der godt med udskiftninger i begge lejre, og hos FCM betød det blandt andet, at Emil Berggreen, der for tiden træner med på Heden, kom ind og fik en halvleg.
Tidligt i anden halvleg fik Malthe Kristensen reduceret til 3-1, inden FCM lukkede kampen med scoringer fra Oliver Sørensen og Valdemar Andreasen på henholdsvis 19 og 17 år.
Dermed endte første testkamp med en stærk 5-1-sejr til Ulvene.
Herunder kan du se holdenes startopstillinger til kampen, hvor der blev skiftet flittigt ind.
FCM var uden flere af sine velkendte profiler, ligesom unge Aral Simsir slet ikke var med i truppen. Han er for tiden hovedperson i forhandlinger mellem FCM og Trabzonspor om en mulig transfer.
— Esbjerg fB (@EsbjergfB) January 21, 2022
— FC Midtjylland (@fcmidtjylland) January 21, 2022
27 kommentarer
Men tror lige man skal slå bremsen i, han er "kun" signet på en akademikontrakt. Men spændende er det.
Så han fortjener sku noget hype, men som jeg skriver tror også kun vi skal i (bedst case) forvente og se ham som bænk spiller denne sæson.