LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Putros trives med slutrunde-pres fra millioner

| Asian Cup | 1 kommentar
Putros trives med slutrunde-pres fra millioner
Foto: Getty Images

Infoboks

Vendsyssel - Hobro
Superligaen Pulje 2 (31/03)
bet365 2,40 3,40 2,87
NordicBet 2,55 3,25 2,85
Oddset 2,35 3,35 3,00
Stream Vendsyssel – Hobro på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement
Irak er et fodboldgalt land, og derfor er der pres på Frans Putros, som i de kommende uger skal spille Asian Cup med det store land.

Hobro IK's Frans Putros kan tirsdag få slutrunde-debut, når han sammen med Irak skal op imod Vietnam.

Hjemme i Irak sidder millioner af interesserede mennesker og kommer til at følge med, og det er noget af det, som tiltaler Putros ved at være med på et landshold ved så stor en turnering.

- Irak er et stort land i Asien og har også vundet Asian Cup tidligere. Der er store forventninger og krav til os. Vi har mange millioner følgere, og det er virkelig fedt, siger Putros til bold.dk.

Hvordan mærker du det?

- Der er stor bevågenhed fra både traditionelle medier og sociale medier. Der er mange journalister omkring holdet, og vi bliver hele tiden mindet om, at vi har noget, vi skal bevise - både over for os selv og på vegne af landet.

- Vi skal virkelig levere, og hvis vi ikke gør det, så bliver vi haglet ned - så det handler om at være på dupperne og have hovedet skruet rigtigt på, siger Putros.

Forventningerne er altså store fra omgivelserne - men sådan er det også internt på holdet, som skal møde Vietnam, Yemen og Iran.

- Vi skal videre fra puljen, ellers er det en fiasko. Hvad der sker derefter afhænger også lidt af, hvilke modstandere vi løber ind i. Det er en turnering på et niveau, hvor man bare bliver straffet, hvis man laver fejl, siger Putros.

Højt niveau
Han mener således, at man på ingen måder må tage fejl af niveauet ved den store asiatiske turnering, som svarer til Europas EM.

- Når man sidder derhjemme i Danmark og tænker på Asian Cup, så tænker man måske, at det er fodbold på et håbløst niveau, men jeg er godt nok overrasket over, hvor højt niveau er.

- På vores eget hold er det tekniske niveau på højde med hjemme i Danmark, måske også højere. Der er så nogle taktiske ting, de ikke forstår så godt.

- Men de hold, der vurderes som favoritter, Japan, Sydkorea og Australien, har nogle store navne fra store ligaer, så det er højt niveau, siger Putros.

Flere positioner
Putros har i optakten til slutrunden spillet på flere positioner i forsvaret, og han håber, han får lov at bidrage på grønsværen.

- Jeg skal formentlig spille på venstre back, men jeg kan også dække flere positioner i forsvaret. Jeg bliver prøvet af på flere forskellige positioner dernede. Vores træner eksperimenterer blandt andet lidt med et tremandsforsvar.

- Jeg har vist mine kvaliteter og alsidighed som forsvarsspiller, og det har de godt kunnet lide - og så bringer jeg noget andet til holdet, fordi jeg kommer fra Europa, siger Frans Putros.

Han fortæller, at han spiller på et hold med teknisk stærke spillere, hvor ingen for alvor stikker ud. Det er dermed en stærk holdindsats, der skal til, hvis Irak vil nå langt i slutrunden.

nicolai@bold.dk

Stream Vendsyssel – Hobro på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

Nyrn 17:23          
Han blev så revet ud efter 36 min lol
Lørdag 23. marts