Luk

Raiola: Alle i United ved at Pogba vil videre

| Premier League | 25 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Liverpool
Premier League (20/10)
bet365 5,00 3,80 1,70
NordicBet 5,25 3,90 1,73
Oddset 5,00 3,80 1,70

Paul Pogbas agent Mino Raiola fortæller til The Times, at alle i Manchester United kender til spillerens ønske om at forlade klubben.

Mino Raiola er kendt for at sige tingene lige ud, og fredag har agenten udtalt sig om Paul Pogbas situation i Manchester United.

Det tyder på, at Pogba ikke er at finde på Old Trafford, hvis franskmandens ønsker bliver opfyldt.

- Alle kender til Pauls lyst til at komme videre. Det arbejder vi på. Alle ved, hvordan Paul har det, siger Raiola til The Times og fortsætter.

- Alle i klubben (Manchester United, red.), fra manageren til ejeren, kender til Pauls ønsker.

Raiola kommer dog ikke nærmere ind på, hvor langt parterne er fra et Pogba-skifte.

Pogba vendte tilbage til Manchester United i sommeren 2016, da han skiftede fra Juventus i Serie A.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 19. oktober