LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Ramos kronede vild målsæson mod Sverige

| International | 0 kommentarer
Mål! Ramos stanger Spanien i front i Thorshavn
Real Madrids nye bomber: Jeg er klodens lykkeligste fyr – Gense hans 5 kasser i én kamp her
Highlights: Spanien ordnede Sverige efter to straffesparksscoringer
Selvmål! Komisk 3-1 scoring for Spanien mod Færøerne
Mål! Færøerne har scoret mod mægtige Spanien
Mål! Navas udbygger føringen for Spanien
Ramos kronede vild målsæson mod Sverige
Foto: Getty Images

Infoboks

Sergio Ramos fortsatte en utrolig stime af mål i mandagens landskamp mod Sverige og sluttede sæsonen med hele 18 scoringer for Real Madrid og Spanien.

Da Spanien for nyligt slog Færøerne i EM-kvalen, satte Sergio Ramos ny landskampsrekord, da han vandt sin landskamp nummer 122 i kamp nummer 164.

Ramos scorede undervejs i kampen til 1-0, og den bedrift gentog forsvarsspilleren mandag, da han scorede det første mål i Spaniens 3-0-sejr over Sverige.

Dermed udbyggede Ramos sin nye rekord til 123 sejre, mens han også spillede sin landskamp nummer 165 og dermed blot er to kampe fra at tangere Iker Casillas rekord for flest spanske landskampe.

Vild scoringssnit af forsvarsspiller

Scoringen mod Sverige kroner en utrolig sæson, hvor midtstopperen nåede op på hele 18 mål for Spanien og Real Madrid.

33-årige Ramos har i de ni landskampe, han har spillet siden september, scoret i de syv. 

Han scorede ikke i første kamp i Nations League mod England, men lynede herefter i fem landskampe i træk mod Kroatien, Wales, England, Kroatien igen og Norge.

Herefter holdt han en pause mod Malta, inden han altså scorede mod både Færøerne og Sverige. Ramos har dermed scoret i syv af de seneste otte landskampe og er nu oppe på 20 scoringer i sine 165 landskampe.

For Real Madrid blev det i sæsonens løb til seks scoringer i La Liga, tre i Copa del Rey, en enkelt i VM for klubhold og den europæiske Super Cup.

Han spillede i alt 51 kampe i sæsonens løb for Real og Spanien og nåede altså 18 mål. De 18 mål er alle scoret på enten straffespark eller hovedstød – fordelt på 11 fra pletten og syv med låget.

Ramos har scoret på de seneste 13 straffespark, han har sparket. Flere af sparkene har været såkaldte Panenka-straffespark. 

Kilde: Transfermarkt, Petter Veland


Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 17. juni
Søndag 16. juni