Luk

Ramos slår Casillas-rekord i Norge

| EM | 3 kommentarer

Infoboks

I disse minutter løber Sergio Ramos på banen for Spanien i udekampen mod Norge, og han har dermed rekorden får flest landskampe for Spanien.

Når Spanien her til aften møder Norge i EM-kvalifikationen, sætter anfører Sergio Ramos rekord for flest landskampe for Spanien.

Kaptajnen løber således på banen for 168. gang for La Roja, og han har dermed slået den tidligere rekordholder Iker Casillas.

Ramos debuterede for Spanien for mere end 14 år siden, da han spillede sin første landskamp i marts 2005, hvor Spanien slog Kina med 3-0 i en træningskamp.

Det var Luis Aragones, der gav Ramos debut, da forsvarsspilleren blev sendt på banen fra anden halvlegs start i stedet for Carles Puyol.

Siden da har Ramos været en vigtig brik i det spanske landsholds bedste periode i historien, da han spillede fast i både EM 2008, VM 2010 og EM 2012, hvor Spanien vandt to europamesterskaber og et verdensmesterskab.

Sergio Ramos har i det hele taget været med til at vinde et hav af kampe for Spanien, da de 167 kampe har givet imponerende 125 sejre og blot 21 nederlag.

33-årige Ramos har i sine 167 kampe scoret 21 mål og lavet syv assists, mens det er blevet til 23 gule kort og nul udvisninger.

Mange af scoringerne er faldet inden for de seneste par år, da Ramos har scoret utrolige otte mål i sine sidste ti landskampe.

 


Af Mikkel Nøhr
Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober