Luk

Randers anede det gamle FCK: Stadig dygtige

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Randers FC - AGF
Sydbank Pokalen (15/04)
Oddset 2,60 3,60 2,60
bet365 2,55 3,40 2,62

Thomas Thomasberg mener, at FCK lignede sig selv mere fra gamle dage i mandagens duel, og de har altså stadig dygtige spillere, pointerer Randers-træneren.

FC København havde intet mindre end fem ændringer i startopstillingen til mandagens 2-1-sejr over Randers sammenlignet med 1-2-nederlaget mod kronjyderne før landskampspausen.

I Parken havde FCK særligt i starten af kampen et langt bedre offensivt udtryk, og fra Randers-bænken anede Thomas Thomasberg noget af det gamle FCK som følge af ændringerne.

- Det betød, at de spillede på en lidt anden måde, og det lignede lidt mere det FCK fra gamle dage, der normalt spillede 4-4-2, siger Thomasberg til bold.dk.

Selvom FCK var skidt kørende inden landskampspausen, er det stadig et rigtig godt hold, pointerer Randers-træneren.

- Der bliver man selvfølgelig udfordret, for det er stadigvæk dygtige spillere, og det kan man også bare se, når man kigger ud på bænken og ser, hvad de kan proppe ind. Jeg synes, de fandt nogle rum, der gjorde lidt ondt på os, indtil vi fik det løst, med Wind, Falk og deres backs, i forhold til hvordan vi skulle dække dem om.

- Det gjorde lidt ondt, og vi vidste også godt, at Kamil Wilczek ikke skal have mange chancer, når han først kommer derind. Han er måske ikke så dygtig til noget af det andet, men i forhold til at være inde i feltet og sparke dem ind ved man godt, at det kommer han aldrig til at glemme, siger Thomasberg.

Kort drømmestart og mangelfuld offensiv

Randers kom foran 1-0 på Marvin Eghos hovedstødsmål efter et hjørnespark allerede i det syvende minut, men så overtog FCK initiativet og fik lynhurtigt både udlignet og bragt sig foran.

Perioden efter Randers' føringsmål ærgrer Thomas Thomasberg.

- Drømmestarten var rigtig kort, må man sige. Det var vel to og et halv eller tre minutter, og nu havde vi snakket om efter sidste kamp også, at når man lige scorer, så handler det om at være klar de næste minutter.

- FCK's bedste periode, hvor de producerede og skabte chancer, var de første 25 minutter, og så synes jeg egentlig, vi fik sat vores pres ordentligt og var aggressive nok, så de ikke kunne komme ind og finde de rum, som vi havde svært ved at dække op i starten, siger cheftræneren.

Thomasberg savnede generelt offensiv kvalitet fra Randers.

- Uden at vi spillede nogen super-super kamp rent offensivt, så er det vel det her, jeg som minimum kan håbe på, men det, man kun lige kan forvente, er sjældent nok her. Vi skal have presset det endnu mere, i forhold til den kvalitet vi skal smide i det.

- Jeg savnede især lidt mere offensiv kvalitet, og så nåede vi alligevel at få den chance til sidst, der kunne have givet en udligning, og et fint mål på en dødbold, men jeg savnede, at vi skulle have produceret en tre-fire chancer til.

- Vi fik spillet os frem til en del indlæg, men de var ikke skarpe nok, hvor vi ellers havde positionerne inde i feltet omkring Egho. Ham skulle vi have fodret lidt mere.

- Alt i alt er man skuffet, men det kræver bare lidt ekstra, hvis vi skal have sejre og point i det her slutspil, og det er det, vi skal være parate til hver eneste uge, for der kommer altså ikke nogen lette kampe, siger Thomas Thomasberg til bold.dk.

Randers er øjeblikkeligt nummer fem i mesterskabsspillet med samme pointantal som FC Nordsjælland og kan nu rette fokus mod den første pokalsemifinale mod AGF på torsdag.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Martin Schmidt

1 kommentar

Keyser Söze 17:00          
De er fandme så pisse dygtige.
Tirsdag 13. april