Luk

Randers er tæt på at sikre sig Hobro-dynamo

| Superligaen | 24 kommentarer
Bekræftet: Randers lejer tidligere Man Utd-talent – Se ham bombe for Uniteds U19 her
Randers er tæt på at sikre sig Hobro-dynamo
Foto: Getty Images

Infoboks

Esbjerg fB - Hobro
Superligaen Grundspil (21/07)
bet365 1,85 3,50 4,20
NordicBet 1,89 3,55 4,30
Oddset 1,90 3,50 4,20
Stream Randers FC – Brøndby IF på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement

Randers FC er ifølge bold.dks oplysninger tæt på at sikre sig Hobros 27-årige midtbanespiller Vito Hammershøy-Mistrati. 

Randers FC har tidligere på sommeren budt på kantspilleren Edgar Babayan, men endnu er den handel ikke blevet til noget. 

Ifølge bold.dks oplysninger nærmer kronjyderne sig til gengæld istedet et køb af den 27-årige midtbanespiller Vito Hammershøy-Mistrati.

Parterne har snakket sammen gennem en periode, og nu nærmer man sig enighed, men endnu mangler de sidste detaljer i forhold til prisen og de personelige forhold. 

Ekstra Bladet bringer ligeledes historien om en mulig handel og nævner en pris på 1,2 millioner kroner plus bonusser. Ifølge bold.dks oplysninger er prisen omkring 1,6 millioner kroner. 

Hobro spiller fredag testkamp mod Fredericia uden Hammershøy-Mistrati. 

Stream Randers FC – Brøndby IF på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond

24 kommentarer

bruger 122614 13:08          
Hobro rykker ud
Canndjib 13:14          
Vil være et fremragende køb!
Friisenfriis 13:17          
Jeg er også meget bekymret for den kommende sæson - især med et salg af Vito, som jeg mener er endnu vigtigere for Hobro end både Sabbi og Babayan. Han er klart vores mest boldsikre spiller og har været god til at fordele boldene på midten.

Ham bliver de glade for i Kronjylland, hvis salget går igennem.
fooogh 13:21          
Jeg har en eller anden skæv antipati mod Mistrati, fordi jeg har set, hvilket opland han kommer fra. Hans far er simpelthen et af de mest uudholdelige og selviscenesættende mennesker.

Det skal dog ikke ændre ved, at Vito er en glimrende fodboldspiller. Jeg frygter bare, at lidt af den indstilling er smittet af, og det tror jeg ikke, vil gavne i Randers´ omklædningsrum. Man kan håbe, jeg tager fejl.
Wile E. Coyote 13:22          
Godt indkøb, såfremt det går igennem.
ToonInStoke 13:33          
Som AaB fan må man da føle sig røvrendt hvis Randers kan hente Mistrati for 1.2-1.6 mio og AaB så har betalt 1 mio for Patrick Olsen.
Friisenfriis 13:41          
fooogh,

Jeg forstår godt, hvad du mener ang. Mistratis far. Men hvis du spørger mig, er æblet faldet meget langt fra stammen. Mistrati jr. virker meget ydmyg og sympatisk.
Onsdag 17. juli