3F Superliga -Randers forlænger med Fisker
2016-08-19 17:23:11
Foto: Getty Images

Randers forlænger med Fisker

Randers har forlænget kontrakten med offensivspilleren Kasper Fisker, så de to parter nu har papir på hinanden frem til sommeren 2021.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Kasper Fisker har længe været fast mand i Randers, og selvom han havde kontrakt til sommeren 2019, har parterne nu valgt at lægge yderligere to år til.

Randers har nu papir på offensivspilleren frem til sommeren 2021, og det glæder sportschef Ole Nielsen.

- Den nye aftale viser, at vi virkelig gerne vil hinanden, og at Kasper er tilpas og ser en fremtid i klubben. Han har været en profil igennem længere tid og passer perfekt til den måde, vi gerne vil spille fodbold på i Randers FC, siger Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Derudover er han også et samlingspunkt i truppen og en spiller, der også er god til at give noget af sig selv udadtil. En perfekt professionel som er en fornøjelse at have med at gøre.

28-årige Fisker vendte tilbage til Randers i 2014 til sit andet ophold i klubben.

Annonce
Annonce

5 kommentarer

Se kommentarer
Annonce