LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Randers gjorde det onde ved Hobro til sidst

| Superligaen | 23 kommentarer
Randers stikker af i nedrykningsspillet efter smal sejr over Hobro i chanceorgie - se målet her
Hørte du det? Hobro-kamp OGSÅ skæmmet af homofobisk tilråb
Sabbi får gult for film
Se alle Superliga-målene i runde 29 her
'Fedt at smide et enkelt søm i kisten' - Randers' matchvinder tværer salt i Hobro-såret
Randers gjorde det onde ved Hobro til sidst
Foto: Getty Images
Søndag vandt Randers FC 2-1 over Hobro på et sent mål af Andre Rømer i fjerde tillægsminut. 

Der var vigtige point på spil for både Hobro og Randers, der søndag eftermiddag mødte hinanden på DS Arena i Hobro.

Randers havde mulighed for at trække fra på førstepladsen i nedrykningsspillets gruppe 2, mens Hobro kæmpede for at holde fast i Vendsyssel, der lørdag slog AaB.

Peter Sørensen gav genvalg til sin startopstilling fra Hobros seneste kamp mod AaB, mens Randers havde ændret på fire positioner, hvilket gav plads til blandt andre Björn Kopplin fra start.

Og den tyske venstreback skulle ende med at gøre det onde ved sin tidligere klub med få minutter til pause.

Efter en chancefattig første halvleg sled Kopplin sig nemlig fri i venstre side af feltet, og så prikkede han Randers foran 1-0 efter 42 minutters spil. Af respekt for fortiden i Hobro unlod Kopplin at juble over scoringen.

Derfor gik Hobro til pause med 0-1 på tavlen, men kort inde i anden halvleg blev der ændret på det.

Her blev et langt indkast fra højre side forlænget af Rasmus Minor, og så kom Edgar Babayan først på bolden i det lille felt og sparkede Hobro på 1-1.

Begge hold jagtede sejren og skiftede friske angribere ind i anden halvleg. Emmanuel Sabbi kom ind for Hobro, mens Marvin Egho og Mikael Boman kom på banen for Randers.

Med ti minutter igen var Mikkel Kallesøe nærgående med en god afslutning, men Jesper Rask reddede flot i Hobro-målet.

Kort efter appellerede Sabbi for et frispark på kanten af feltet, men kampens dommer vurderede, at amerikaneren filmede og gav ham derfor en advarsel.

I overtiden fik 17-årige Tobias Klysner Superliga-debut for Randers FC, da han afløste Mikkel Kallesøe. 

I kampens døende sekunder lykkedes det Randers at gøre det til 2-1, da Andre Rømer fra kanten af feltet bragede bolden forbi Jesper Rask i Hobro-målet. 

Dermed er Randers fire point foran AaB i toppen af gruppen, mens Hobro er sidst med fire point op til Vendsyssel. 

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt
Mandag 22. april