Luk

Randers i ny flot uafgjort - Odey helten til sidst

| Conference League | 23 kommentarer

Infoboks

Jablonec - Randers FC 2-2
Europa Conference League Gruppe D
35' 1-0 Tomas Cvancara
36' 1-1 Stephen Odey
53' 2-1 Tomas Cvancara
90' 2-2 Stephen Odey

Randers FC leverede igen en god indsats i Europa og sikrede sig til allersidst et straffespark og en udligning til 2-2 ved brandvarme Stephen Odey.

Torsdag aften skulle Randers FC se, om de kunne hente deres første sejr i Conference League, da de var på udebaneopgave i det tjekkiske mod gruppens nummer to Jablonec.

Gode takter fra Randers FC – men også advarsler fra hjemmeholdet

Randers FC startede godt ud i kampen med friskt spil og efter fem minutters tid også en god mulighed.

Stephen Odey blev fundet inde foran Jablonec-målet, men hans inderside-afslutning blev akkurat pillet af Jan Hanus i buret.

I den anden ende var hjemmeholdet også på spil, hvor Martin Dolezal fik en aflevering i Randers-feltet, men hans skudforsøg endte noget ved siden af den venstre stolpe. Det var dog en god chance.

Halvvejs igennem halvlegen kom Randers FC så for alvor tæt på. Simon Tibbling tog nogle snævre små træk ind i tjekkernes målfelt fra sit udgangspunkt i højre side, og inde foran mål fandt han så Stephen Odey – uheldigvis for ham og Randers FC endte hans forsøg på målstolpen.

Kort efter kom hjemmeholdet så på 1-0 ved Tomas Cvancara, som med hælen lækkert lagde et fladt indlæg i Randers-målet til 1-0.

Ærgerlig udvikling for danskerne, som var godt med ellers, men det tog heller ikke Randers FC lang tid at komme tilbage i opgøret.

Simon Tibbling var igen på spil med et par vævre træk ind i banen, og efter hans blokerede skud, var der kaos i det tjekkiske målfelt, så en forsvarsspiller kom til at heade bolden indover målmand Hanus, og så var Odey på pletten til 1-1.

Mere blev det ikke til i første halvleg, og derfor kunne Randers FC gå tilfredse til pausen med et flot point på udebane i banken indtil videre.

Skidt start på anden halvleg - forløsning til slut

Med det samme i anden halvleg var det lige ved at gå galt for de danske gæster, da Cvancara var på spil igen. Den farlige angriber fik for meget plads ude foran feltet, og så krøllede han den rundt om Patrik Carlgren og ramte stolpen.

Så var Randers FC ligesom advaret, men det var desværre ikke nok.

Kort efter advarslen havde hjemmeholdet nemlig hjørnespark, og her fik Randers simpelthen ikke dækket ordentligt op, hvorfor det var en smal sag for allestedsnærværende og farlige Cvancara at heade den ind til 2-1.

Randers FC forsøgte herefter på bedste vis at komme tilbage i opgøret og halvvejs inde i anden halvleg, kom Odey igen tæt på at udligne, da han mødte et indlæg fra Tosin Kehinde i venstresiden. Odeys forsøg gik dog et stykke forbi højre målstolpe.

Hjemmeholdet var imidlertid heller ikke ude af kampen, og med tyve minutter igen lukkede og slukkede Jan Krob næsten opgøret med et dunderskud fra 25 meter, som tog stolpen.

Danskerne slap dog med skrækken, og kampen levede videre, selvom Randers havde svært ved at skabe chancer efter hjemmeholdets føringsmål.

Det var derfor oftere hjemmeholdet, der kom frem til nogle små chancer i ny og næ, og på den måde holdt de hele tiden Randers FC i kontrol et stykke fra efter felt.

Med en håndfuld minutter tilbage forsøgte Jakob Ankersen sig så med et forsøg lige uden for tjekkernes målfelt, men skuddet endte desværre et godt stykke over det tjekkiske mål.

Det lignede et bittert nederlag, men til allersidst lykkedes det alligevel på et straffespark for de danske gæster at sikre sig et fremragende resultat i Tjekkiet med en sen 2-2-udligning. 

Med det uafgjorte resultat ligger Randers FC fortsat nummer tre i Gruppe D, men med kun ét point op til Jablonec på andenpladsen, som man har på hjemmebane i næste runde. 


Af Kristoffer Lind Pedersen

23 kommentarer

RFC-Kronjylland 22:55          
Blandede følelser, men når det nu var så tæt på nederlag, så kan man ikke være utilfreds. De skal simpelthen kunne slås i Randers!
Ukendt dansker 22:56          
Jeg forstår ikke at Randers er det eneste danske hold som er ubesejret i europæisk gruppespil.
Bundmorænen 22:56          
Den mest jammerlige halveg af fodbold jeg kan huske, trist at man efter må se sig tilfreds med uafgjort. Videre til Søndag hvor GF skal have tæsk
benj1803 22:58          
god og god, godkendt første halvleg, men elendig anden halvleg. De skal være glade for 1 point
Lord Harrasmus 23:00          
Jeg er sgu ligeglad med om vi spiller bedre end dem, det betyder fucking nada, når de er så meget farligere end os.

Når det er sagt så var forventningen inden gruppespillet slet ikke at vi skulle stå ubesejret nu. Nu er forventningen at Tjekkerne og Rumænerne skal sendes grædende hjem fra Randers af.

Rigtig god dommer forresten.
Neigaard 23:01          
Imponerende hvad Randers har gang i .
De gør det rigtig godt både i Superligaen og Europa.
Rammu 23:01          
Jeg er sgu ligeglad med om vi spiller bedre end dem, det betyder fucking nada, når de er mere farlige end os.
Jeg er fuldstændig enig - Det er så ringe at vi ikke er mere kyniske. Hurra for at vi kan skabe chancer, men ligegyldigt når vi ikke kan omsætte dem.
Fredag 3. december
Horsens gik forbi Fredericia med fjerde i træk
04:39
RB Leipzig uden vinger i Union Berlin-triumf
04:27
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
04:14
Messi vandt Ballon d´Or: Helt retfærdigt
03:58
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
03:18
Avis: Brøndby hæver Uhre-pris til 15 millioner
02:54
Medie: Roony følges tæt af storklub
02:47
Smuk Billing-assist i topopgør - se det her
02:15
Ung SIF-profil: Jeg ville lytte til FCK og BIF
02:14
RB Leipzig uden vinger i Union Berlin-triumf
02:11
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
02:02
Smuk Billing-assist i topopgør - se det her
01:41
Messi vandt Ballon d´Or: Helt retfærdigt
01:29
Barca vil beholde Dembele: Bedre end Mbappe
01:23
Messi vandt Ballon d'Or: Helt retfærdigt
01:23
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
01:19
Dortmund afviser: Haaland har ikke salgsklausul
01:16
OB-profil jagter Europa: Ville være fantastisk
01:11
SERIE A Tipstråd 2021/2022
01:07
Medie: Roony følges tæt af storklub
00:56
FCK - Nej til Copenhagen Sundays racisme!
00:53
Medie: Eriksen ophæver med Inter til januar
00:49
Medie: Hjulmand i spil som Everton-manager
00:45
Medie: Roony følges tæt af storklub
00:29
Fernandes tog ikke straffe: Brændte jo sidst
00:17