Luk

Randers-kaptajn: Viste vi kunne levere to i træk

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Randers FC - OB 2-1
Superligaen Grundspil
35' 1-0 Alhaji Kamara
55' 2-0 Frederik Lauenborg
82' 2-1 Oliver Lund

Randers-anfører Erik Marxen var godt tilfreds med, at det blev til en sejr for anden runde i streg ovenpå en svær sæsonstart, da OB blev besejret med 2-1. 

Sidste weekend slog Randers ganske overraskende FC København med 2-1 i Parken. 

De cifre kopierede kronjyderne fredag aften, da de slog OB på hjemmebane, og det var utroligt vigtigt for Randers efter en svær start på sæsonen.

- Sejren betyder enormt meget. Vi hægtede os en smule på toget sidste uge, men indtil videre har vi også hægtet os af ugen efter i denne sæson. Det var vigtigt at vise over for os selv, at vi var i stand til at levere en ordentlig indsats to weekender i træk. Selvom det var en meget uskøn affære, så bragte vi den energi, der må forventes, siger Erik Marxen til TV3 Sport. 

Kampen vil næppe blive husket for flot spil og tekniske detaljer, men det næstbedste kunne også gøre det for Randers-kaptajnen.

- Det var en højspandt affære, hvor ingen af holdene rigtigt formåede at sætte det store sammen, så det i stedet blev nogle lange violiner op i banen, hvor man lukrerede på nogle andenbolde. 

- Det skabte lidt ekstra tænding, hvor der var mange dueller, som folk gik og blev lidt frustrerede over. Det var kun skønt, at når man ikke kunne få poleret fodboldspil, så kunne man få lidt nerve, siger Marxen til TV3 Sport. 

Randers gæster næste weekend Lyngby. 

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Andreas Roesen
Mandag 25. januar
Søndag 24. januar