Luk

Randers-midt: Det bliver meget godt med ferie

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Vito Hammershøj-Mistrati ser frem til at gå på ferie nu, selvom han ville ønske, at sæsonen havde varet lidt længere.

Randers FC's sæson sluttede søndag eftermiddag, da de røg ud af Europa League playoff efter nederlaget til OB på 2-0. 

Det betyder, at Randers-spillerne kan holde ferie, og det ser Vito Hammershøj-Mistrati trods alt frem til efter nederlaget.

- Det er ærgerligt, for jeg vil gerne prøve at komme så langt i turneringen, men jeg tror også, det bliver meget godt med ferie, må jeg indrømme. Det har været en lang sæson. Hvis vi skulle ud i Europa, så ville det måske også gå udover næste sæson, siger Hammershøj-Mistrati til Eurosport.

- Jeg ville rigtigt gerne have været med i top seks, hvor jeg tror, vi manglede tre point. Men udover det så fik vi det afgjort hurtigt i gruppespillet. Jeg ville gerne være noget længere, men det er en fin sæson, som vi forhåbentlig kan gøre bedre næste sæson.

I nederlagets stund havde midtbanespilleren da også overskud til at rose OB for deres præstation.

- OB spillede godt. Det må jeg bare sige. De fik spillet sig godt ud af presset, og vi fik ikke sat presset ordentligt ind. 

- I første halvleg gjorde vi det udmærket, hvor Greve også havde en kæmpe chance. I anden halvleg blev det lidt for meget overlagt til tilfældighederne. 

 

 

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Andreas Roesen
Onsdag 5. august
Tirsdag 4. august