Luk

Randers-midt: Lidt sjovere at kigge på tabellen

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC København - Randers FC 1-2
Superligaen Grundspil
40' 0-1 Marvin Egho
54' 1-1 Mikkel Kaufmann
70' 1-2 Alhaji Kamara

Randers FC's midtbanespiller Andre Rømer jubler over sejren mod FC København og glæder sig til at kigge på Superliga-tabellen de næste dage.

Randers FC nedlagde mandag FC København med 2-1, og kronjyderne rykkede dermed forbi københavnerne i 3F Superligaen.

Randers' midtbaneslider Andre Rømer glæder sig til at kigge på tabellen de næste dage og mener, at kronjyderne fik holdt FCK fra de helt store chancer.

- Det er en kæmpe forløsning. Det gør det lidt sjovere at se på tabellen de næste dage. Vi er ikke alt for langt væk fra, hvor det er sjovt, og der bliver kraftedeme arbejdet for det i dag (mandag, red.), siger Rømer til RFC TV.

- Vi var godt med hele kampen, men de havde selvfølgelig deres periode, som man ved, de vil have, når man er herovre og møder så godt et hold.

- Men vi stod godt imod, og udover til sidst havde de ikke vanvittigt mange chancer. Vi havde også chancer til at lukke den til 3-1, inden de begyndte at kreere lidt til sidst, siger Rømer.

Randers ligger nummer ni i Superligaen.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Sara Margren
Torsdag 28. januar
Onsdag 27. januar