Luk

Randers overvejer: Babayan er interessant

| 3F Superliga | 13 kommentarer

Infoboks

Riga FC - FS Metta/LU
Virsliga (17/10)
Oddset 1,20 5,70 10,50

Søren Pedersen kalder Edgar Babayan en interessant spiller, som Randers kigger på, men der er intet tæt på, lyder det fra sportsdirektøren.

bold.dk kunne tidligere tirsdag fortælle, at Edgar Babayan kan være på vej tilbage til 3F Superligaen, hvor tre unavngivne klubber viser interesse.

Meget tyder på, at en af dem er Randers FC, hvor Babayan i sin tid spillede ungdomsfodbold og også nåede 26 førsteholdskampe, inden turen gik til Hobro.

- Vi holder selvfølgelig øje med ham og synes, han er interessant, men tættere er vi ikke på noget, hvad det angår, siger Søren Pedersen til bold.dk.

Så det er en spiller, I kigger på og overvejer?

- Det er det bestemt, lyder det fra sportsdirektøren, som tilføjer:

- Der er ingen tvivl om, at det er en spiller, der er interessant, og som vi har holdt øje med i lang tid. Han har været i klubben, så vi kender ham jo særdeles godt. Det er klart, at hvis der bliver mulighed for ham, er det selvfølgelig interessant, siger Søren Pedersen, der ikke ønsker at uddybe.

I vinter var det planen, at 25-årige Edgar Babayan skulle videre til cypriotiske Pafos efter at have været i Riga, men sådan ender det ikke nødvendigvis.


Af Martin Schmidt

13 kommentarer

RFC-Kronjylland 18:15          
Oplagt transfer, men man kan dog overveje, om der er "plads" i truppen
jeppe!rfc 18:27          
Så har vi 4 gode kantspillere, som har hver især forskellige spidskompetencer. Jeg håber det sker, da jeg ikke har den store fidus til Klysner. Han har selvfølgelig nogle gode rush op af banen, men der er sjældent kvalitet i hans indlæg og generelt en spiller, som er nem og læse. Hans afleveringer er virkelig på et lavt niveau, hvilket vi så i seneste kamp mod Silkeborg, som endte med scoring til dem. Babayan ved vi, er god for mange assists, det var han i Hobro. Jeg syntes han er en spændende spiller, men har ikke fulgt ham i udlandet.
Randersc Freja FC 18:34          
Fuldstændig enig om Klysner. Det er rystende så ringe han er
RandersFC2021 18:37          
Det kunne umiddelbart også betyde, at Kehinde kunne være på vej ud? Spændende at følge.
RFC-Kronjylland 18:39          
Jeg synes, I er lige lovlig hårde ved Klysner. Enig i, at hans afleveringsspil ikke er på niveau med Mistrati, Kehinde og Tibbling, men hans spidskompetencer er i de dybe løb - "klassisk" kantspil. Det er jo bare en anden type, end de andre.
Mdog82 18:44          
Enig rc-kronjylland.

Han arbejder også stenhårdt for sagen, så også han kunne indgå i nogle fikse kombinationer med Tibling mod galatasaray. Syntes han er en rigtig spændende spiller med stort potentiale og virkelig en for hvem det betyder noget at spille for rfc.

Med hensyn til Babayan, så vil jeg også mene at han kan spille offensiv midt eller falsk 9er, så bestemt en spændende spiller der vil give flere muligheder.
jeppe!rfc 18:58          
Jeg siger heller ikke han er rystende ringe. Jeg siger bare han har nogle mangler stadigvæk og er ifølge mig, ikke en spiller vi skal satse på i denne sæson. Skrev også han har gode rush op af banen, men han er meget et benet og mangel på kvalitet i indlæg og særligt hans afleveringer. Han dr stadig ung, så jeg har ikke stemt ham ude. Men han er en fin breddespiller, da han arbejder hårdt og har massere af fart, han er oplagt og smide på banen, hvis modstanderen er blevet træt :)
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober