Luk

Randers sænkede BIF: Godt boost før finale

| 3F Superliga | 3 kommentarer

Infoboks

Randers FC - SønderjyskE
Sydbank Pokalen (13/05)
Oddset 2,30 3,30 3,20
bet365 2,30 3,40 3,10

4-2-sejren over Brøndby giver Randers FC et selvtillidsboost før pokalfinalen mod Sønderjyske, som spilles om 11 dage.

Inden søndagens sejr havde Randers ikke formået at vinde i fem forsøg i Superligaens mesterskabsspil.

Kronjydernes midtbaneprofil Vito Hammershøy-Mistrati glæder sig over, at det omsider lykkedes at vinde i ligaen - ikke mindst med henblik på pokalfinalen.

Den seneste sejr i Superligaen lå halvanden måned tilbage, da FC København blev slået 21. marts. I den mellemliggende periode har der været en enkelt sejr i pokalsemifinalen mod AGF 8. april.

- Det havde set kritisk ud, hvis vi var kommet til pokalfinalen, og vi ikke havde vundet i Superligaen siden sejren over FCK.

- Det er jo et boost frem mod pokalfinalen, selv om vi først har en kamp mod AGF om en uge, siger Vito Hammershøy-Mistrati.

- En sejr betyder bare sindssyg meget, og man kan jo mærke, at stemningen inde i omklædningsrummet er helt elektrisk.

- Selv om det ikke er en sejr, der rykker på noget i forhold til, om vi skal i top-tre eller noget, så gør sådan en sejr bare noget ved et hold, siger Mistrati, som scorede til både 2-1 og 3-1 i sejren over Brøndby.

Den længe ventede sejr var også forløsende for cheftræner Thomas Thomasberg. Han var en smule tvivl, om nogle af hans spillere allerede fokuserede for meget på pokalfinalen før Brøndby-kampen.

- Jeg har prøvet at prikke lidt til truppen, om der nu lå en enkelt eller to procenter og gemte sig, og om hvor deres tanker var henne.

- Så jeg spurgte dem i torsdags på vores møde, for jeg har ikke sparret på noget, og jeg var nødt til at sikre, at spillerne heller ikke gjorde det, siger han.

Thomasberg er derfor glad for, at spillerne gav ham svar på tiltale mod Brøndby, som ifølge cheftræneren giver selvtillid inden sæsonens afsluttende kampe og pokalfinalen.

- Selvfølgelig betyder det noget at vinde kampe, og det gør det også for ens selvforståelse og vindermentalitet.

- Og det er jo alt sammen positivt frem mod pokalfinalen, men så sandelig også inden hjemmekampen mod AGF på søndag, siger Thomasberg.

/ritzau/

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Martin Schmidt
Onsdag 12. maj