LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Randers slog SønderjyskE i fantastisk målfest

| Superligaen | 34 kommentarer
AGF-målscorer: 'Vi bliver for selvfede'
Skuffet Stage efter AGF-nederlag: 'Vi skal lave nogle mål'
Marxen: 'Jeg skulle have scoret, men mål to kampe i træk er for meget at forlange af mig'
David Nielsen: Det vigtigste er, at det bliver afgjort i Aarhus
Stærkt Randers-comeback stopper AGF's sejrsstime: Se alle 3 mål fra rivalopgøret
Randers slog SønderjyskE i fantastisk målfest
Foto: Getty Images

Randers FC vandt søndag 4-3 over SønderjyskE og fortsætter dermed jagten på en Europa League-billet.

Randers FC tog søndag eftermiddag mod SønderjyskE i de to klubbers andet opgør om kvalifikation til Europa League, og træner Thomas Thomasberg havde hele fire ændringer i sin startopstilling til opgøret.

Kasper Enghardt og Björn Kopplin kom ind på midten i stedet for de karantæneramte André Rømer og Nicolai Poulsen, mens Marvin Egho erstattede Mikael Boman i angrebet og Mads Aaquist tog en fløj i steder for Frederik Lauenborg.

SønderjyskE stillede omvendt med nøjagtig samme opstilling som for en uge siden.

Vild åbning på kampen

Kampen startede med et brag, der var en playoff-kamp værdigt, og Marvin Egho viste med det samme, at Thomasbergs tillid var velbegrundet.

Efter ni minutter resulterede Randers-kombinationer foran feltet i en lidt tilfældig frispilning til Egho, som tog bolden med sig og afsluttede uden chance for Sebastian Mielitz i sønderjydernes mål.

Få minutter senere var der så action i den anden ende, da Kevin Conboy kantede Mart Lieder lige på stregen til feltet.

Dommen lød på straffespark, som Johan Absalonsen uden dikkedarer eksekverede til 1-1.

Dermed var alt lige mellem de to hold, idet det første opgør i Haderslev var endte 1-1.

Lige var det dog ikke længe, for efter 18 minutter bragte hjemmeholdet sig igen i front, da Erik Marxen kom løbende til et fladt hjørnespark og via en afretning i feltet sendte kuglen i mål til 2-1.

Selvmål pressede Randers til det yderste

Derefter fulgte en stillingskrig med massivt spilovertag til SønderjyskE, indtil midt i anden halvleg, hvor det gik helt agurk i Randers.

Først slog Saba Lobjanidze et godt skruet frispark ind i feltet, hvor Kevin Conboy havde placeret sig rigtigt og kom først på bolden ved den nærmeste stolpe og styrede den ind i det lange hjørne til 3-1.

Så lignede Randers et hold, der var videre til den næste kamp i EL-playoff, men i en uge med så mange skøre fodboldresultater var det for tidligt at vide sig sikker.

Johnny Thomsen, der netop har forlænget sin Randers-kontrakt med et år, tordnede efter 68 minutter et indlæg i kassen med pandebrasken, måske overrasket over at keeper Patrick Carlgren missede indlægget, og så stod der 3-2.

Det mål kunne godt vise sig at blive dyrt, for blot et par minutter senere udlignede SønderjyskE til 3-3, da Mart Lieder kom først på et indlæg til forreste stolpe og headede kuglen i mål.

Men det var ikke dermed slut, for efter 78 minutter faldt endnu en løs bold til Marvin Egho i feltet, og han gjorde ligesom ved 1-0-målet: Satte bolden forbi Mielitz.

Efter en hektisk afslutning med masser af bolde i feltet endte det 4-3 til Randers FC, som dermed møder vinderen af opgørene mellem AGF og AaB i kampen for Europa League-billetterne. 

Stream AGF – Randers FC på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov

34 kommentarer

Foggy 17:59          
Endelig sommerferie. Tillykke til Randers.

SE skal blive meget bedre i næste sæson.
FRC 18:02          
Hold kæft hvor er jeg træt af det forsvar.
Men mere træt er jeg af den danske dommerstand, hvordan kan Bager få lov til at save en mand midt over, og der sker nada ?
Puhadada 18:04          
FRC:
og hvordan kan Sønderjyske stadig spille med i divisionerne efter skandalen i Herning sidste år......
Sådan er der så meget :-)
Cruzan 18:06          
Bliver interessant at se hvem af Randers/AAB/AGF der skal op mod OB/Esbjerg i EL-playoff finalen.

Det eneste af disse hold der har en egen koefficientpoint er AAB med deres 6000 - de andre vil repræsenterer Danmark med 5405.

NB: Vinder Brøndby pokalfinalen indgår de med deres 7500 ellers får vi højest sandsynligt to hold med på 5405 ud over FCM & FCK med henholdsvis 14000 & 31000.
Tubbe2905 18:08          
Fantastisk at se smilet blive tørret af Johan Absalonsens forfærdeligt grimme ansigt ved 4-3 målet. Hold op han er klam
Alle Achtung 18:13          
@ puhadada
Hvad?

@Tubbe2905.
Stærkt indlæg.. flot!

Tillykke til Randers. Det mindst dårlige af de to hold. Hverken SE eller Randers har noget at søge i EL i næste sæson.
I SE må vi håbe på en stor fremgang i pausen for 2. Halvsæson har sgu været dårlig
Tubbe2905 18:19          
@alle achnrldnenslwmd

Tak, ville have postet det før, men havde travlt med at fryde mig over NordtyskEs exit
Tirsdag 21. maj