LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Randers tog første stik trods sent Lumb-mål

| Superligaen | 54 kommentarer
Highlights: Randers kontrollerer mod Lyngby - men Lumb giver de kongeblå en livline
Saba scorer for Randers i nedrykningsbrag mod Lyngby
Randers tog første stik trods sent Lumb-mål
Highlights: Vendsyssel tog første stik mod Lyngby
Højdepunkter: Nederlag i Kronjylland mod Randers FC
Agesen er awesome
Marxen og Due: Sindssygt dejligt
Highlights: Randers slog overbevisende Lyngby hjemme og overlever dermed i Superligaen
Saba Lobjanidze kom igen på scoringstavlen, da Randers sikrede sig et godt udgangspunkt inden returopgøret efter 2-1 i Lyngby. Michael Lumb reducerede i tre minutters tillægstid.

Lyngby tog her til aften imod Randers i klubbernes første indbyrdes opgør, hvor den samlede vinder definitivt sikrede sig en ny sæson i landets bedste række.

Lyngby-træner Thomas Nørgaard havde geninstalleret Mikkel Andersen mellem stængerne, hvilket skubbede unge Oskar Snorre ud på bænken.

Hjemmeholdet startede med et på halvfarlige forsøg, men langsomt åd Randers sig mere og mere ind i opgøret.

Gæsterne bragte sig også i front efter en halv times spil, da Mikkel Kallesøe, efter gennembrud i højresiden, sendte et fladt indlæg på tværs, og på bagerste stolpe havde Saba Lobjanidze vristet sig fri af markeringen af Oliver Lund, og så kunne georgieren bringe kronjyderne på 1-0.

Lyngby startede bedst efter pausen, hvor blandt andet Jeppe Kjær begyndte at røre på sig, men det var ikke fordi Randers-keeper Hannes Halldorsson var travlt beskæftiget i målet.

Efter en times spil kunne de kronjyske gæster så bringe sig på 2-0. Et hjørnespark blev slået omkring straffesparkspletten, og her vandt Kasper Enghardt duellen med Thomas Sørensen og headede bolden ind bag Mikkel Andersen.

2-0-målet var noget af en mavepuster for De Kongeblå, og i de efterfølgende minutter var Randers faktisk tættere på yderligere en scoring end Lyngby var på en reducering.

Med ti minutter igen røg indskiftede Kim Ojo i græsset i det kriminelle felt, men kontakten var ikke nok til at få kampens dommer, Michael Tykgaard, til at pege på pletten.

I slutfasen kontrollede Randers kampen uden bold, og Rasmus Bertelsens mandskab lignede længe et hold, der havde held med at forsvare 2-0-føringen hjem.

En fremadstormende Michael Lumb ville det dog anderledes, da han i tre minutters tillægstid sparkede 2-1-reduceringen i kassen.

Der er returopgør i Randers mandag eftermiddag, hvor Lyngby altså skal levere noget af et comeback.

Stream FC København – Randers FC på Eurosport Player
Advertisement

Af Kenneth Hansen

54 kommentarer

Redondo69 21:59          
Hvis man kan overleve, få sikret Kadrii og så få hentet en 2 spillere til det skrøbelige forsvar, så er jeg fortrøstningsfuld med hensyn til en ny sæson i SL. Og ja, så skal man også holde på Saba Lobjanidze. Endelig et indkøb fra Gravgaard som har slået til.
Rammu 21:59          
Lad os håbe den ikke blev dyr, Marxen!
Globus 22:00          
Det var godt nok en skidt aktion af Marxen til sidst. Den var ellers stort set lukket, nu fik Lyngby en lille livline, selvom jeg nu stadig er ret overbevist om at Randers klarer frisag.
LaksenRFC 22:01          
Fornuftig kamp og dejligt resultat. Endelig spiller vi bold istedet for de lange bolde. God kamp af Lauenborg, men Marxen hvad laver du til sidst???
Håber på mange tilskuere på hjemmebane. Det er ikke afgjort endnu. Et hurtigt mål mod os og evt gummien - uha
Randersc Freja FC 22:01          
Så ærgerligt mod et elendigt Lyngby hold.

Men jeg fatter ikke hvad Bertil ser i elendige Mølvadgård.

Ellers god kamp af de andre.
cf srednar 22:02          
Puha, det var vigtigt.
Reduceringen var lidt ærgerlig, men ikke jordens undergang.
De skal jo stadig scorer mindst 2 kasser mod os.
Men spændingen er lidt mere intakt nu.
Snigskytten 22:03          
Jeg tror kun Kadrii valgte Randers grundet sikker spilletid og dermed kunne spille sig i form til sommer. Jeg tror ikk han er i Randers efter sommer - men har før taget fejl ;D
Tirsdag 25. september
Mandag 24. september