Luk

Randrup fik uheldig hovedrolle mod topholdet

| Allsvenskan | 1 kommentar
Randrup fik uheldig hovedrolle mod topholdet
Foto: Helsingborg IF

Anders Randrup scorede mandag aften et uheldigt selvmål for Helsingborg, der dog alligevel fik 1-1 hjemme mod Djurgården.

Allsvenskan-oprykkerne fra Helsingborg skulle mandag aften forsøge at komme tilbage på sporet efter tre kampe i træk uden sejr.

Der ventede sydsvenskerne et opgør mod hovedstadsklubben Djurgården, der i sidste weekend tabte for første gang i sæsonen.

Danske Anders Randrup startede inde på højrebacken, mens de to tidligere AaB-svenskere Rasmus Jönsson og Markus Holgersson ligeledes var med fra start.

Randrup skulle dog få en uheldig hovedrolle efter bare syv minutter, da en Djurgården-angriber hoppede over et indlæg fra højre side, og så gled Randrup bolden i eget net.

Før pausen fik Helsingborg ikke svaret igen, men efter en times spil dukkede Rasmus Jönsson op og bragte balance i regnskabet.

Trods overtag i spil og chancer til hjemmeholdet blev der ikke scoret yderligere i kampen.

Derfor sluttede det 1-1, hvilket betyder, at Helsingborg er nummer 12 i Allsvenskan, mens Djurgården er firer.

Længere nordpå spillede Frederik Holst og Kevin Stuhr Ellegaard hele kampen for Elfsborg, der fik 0-0 hjemme mod Kasper Larsens Norrköping.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt

1 kommentar

Sibusiso Jensen 21:35          
Så slog han til igen. Anders Randrup mine damer og herrer..
Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni