Luk

Luk

Rangnick: Pogba er motiveret uanset fremtid

| Premier League | 10 kommentarer

Infoboks

Crystal Palace - Manchester United
Premier League (22/05)
Oddset 3,05 3,60 2,25
bwin 3,00 3,50 2,25
bet365 3,00 3,60 2,25

Manchester Uniteds Paul Pogba har kontraktudløb til sommer, og klubbens tyske manager Ralf Rangnick mener, at franskmanden kan bruge det som motivationsfaktor i resten af sæsonen.

Paul Pogba kan være fortid på Old Trafford til sommer.

Den franske midtbanespiller har nemlig kontraktudløb den 30. juni, så medmindre han skriver under på en ny kontrakt med De Røde Djævle, skal han ud og finde sig en ny klub efter sæsonen.

Og selvom Pogbas fremtid altså er uvis, er Rangnick overbevist om, at han vil være motiveret til at give sig fuldt ud, når han kommer tilbage fra en skade i februar, og derfor vil manageren ikke tøve med at benytte den 28-årige franskmand.

- For mig er det ikke et spørgsmål, om en spiller har en udløbende kontrakt. Spørgsmålet er, hvor meget har han lyst til at være en del af gruppen? Hvor meget er han stadig emotionelt og fysisk investeret?, udtalte Rangnick på et pressemøde onsdag og fortsatte:

- Han vil vise klubbens fans, bestyrelse og hele verden, hvilken slags spiller, han kan være, og selvom det er for at få en ny kontrakt et andet sted, så vil han jo motiveret af det. Så hvorfor skulle jeg ikke spille ham?, sluttede tyskeren retorisk.

Pogba ankom til Old Trafford i 2012 fra italienske Juventus. Det er blevet til 219 kampe for De Røde Djævle.
 


 


Af Peder Carlsen

10 kommentarer

Batistuta4ever 15:22          
en forkælet møgunge som man u har smidt en helvedsmasse af penge efter.
han ødelægger et hvert forsøg på at skabe harmoni og nok den værste investering man u nogensinde har foretaget.

bænk ham resten af seasonen og lad ham smage sin egen medicin.

smid ham evt på u21 holdet.
Mossy 15:55          
Han tror han bliver god når han kommer "hjem" igen.
astan 16:22          
Fantastisk spiller , hvis karriere er blevet smadret , af en håbløs norsk træner
Tore Ellen Hanhøj 16:34          
Fantastisk spiller, når han har spilintelligente spillere omkring sig til at dirigere. Han har alene selv ansvaret for at spilde sit talent…
Gshock 16:39          
giv ham nu bare en ny kontrakt. ;)
Tagedrengen 16:40          
Jeg håber fandeme ikke de giver ham den nye kontrakt! Det vil jo blive til en massiv lønstigning. Og han tjener allerede ALT for meget med hans nuværende. Og manden vil tydeligvis ikke være en del af klubben.
Men må også indrømme at på hans bedste dage, er han en kæmpe gevinst. Problemet er bare, at der er ALT for langt imellem de bedste dage. Så lad ham bare smutte gratis. Igen!
Greven89 17:23          
@astan eller håbløs spiller som smadrede en norsk træners karriere ?

Jeg var ikke begejstret for Ole, men efter Ralfs ansættelse er jeg blevet konfirmeret i at det ikke kun er træneren som er problemet, men i høj grad også en masse forkælede spillere.

Det så nemt at postulere et eller andet håbløst, men Pogba spillede væsentlig bedre under Ole end den foregående træner.
Fredag 20. maj