Luk

Luk

Rangnick: Spillerne ved hvor vigtig sejren var

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Manchester United - West Ham 1-0
Premier League
90' 1-0 Marcus Rashford

Ralf Rangnick siger, at stemningen er fantastisk i United-omklædningsrummet efter den sene sejr mod West Ham, da spillerne ved, hvor vigtig sejren var.

Manchester United tog en vigtig sejr lørdag, da de vandt i 1-0 over West Ham i kampens sidste minut.

Det var en direkte duel i Premier Leagues subtop, og da man var efter gæsterne fra London i tabellen inden kampen, var det en vigtig sejr for klubben.

Manager Ralf Rangnick fortalte efter kampen til BBC at stemningen var fantastisk i hjemmeholdets omklædningsrum efter kampen, da spillerne ved, hvor vigtig en sejr det var.

- Stemningen i omklædningsrummet er fantastisk. Drengene fejrede med god grund. De ved, hvor vigtig en sejr det var.

- Det er den bedste form for sejr, når modstanderen ikke har tid til at komme tilbage.

Rangnick havde også ros til fansene, der ifølge ham havde stor del i sejren.

- Den Røde Hærs støtte gennem kampen var fantastisk. Jeg kan kun takke alle fansene. De er altid gode, men i dag var det helt vildt, og de vidste også, hvor vigtig en kamp det var. De skubbede os fremad gennem hele kampen.

United-manageren havde også sin del af æren for comebacket, da han skiftede Edinson Cavani og Marcus Rashford ind, som stod for oplægget og målet.


Af Tobias Bladt Haarder
Fredag 27. maj