Luk

Ranieri fik sin første sejr i Sampdoria

| Serie A | 0 kommentarer

Infoboks

SPAL - Sampdoria 0-1
Serie A
90' 0-1 Gianluca Caprari

Claudio Ranieri fik sin første sejr for Sampdoria, da SPAL blev nedlagt i overtiden med 1-0 i Serie A.

Der var bundbrag for alle pengene, da SPAL mandag aften bød bundproppen Sampdoria op til dans i Serie A.

SPAL havde hentet to sejre, mens Sampdoria blot havde sejret en enkelt gang i 10 runder inden mandagens dyst, og der var derfor hårdt brug for point for begge hold.

SPAL lagde bedst ud, og Gabriel Strefezza og Arkadiusz Reca havde begge udmærkede muligheder i kampens indledning.

I anden halvleg kom Sampdoria bedre med, selvom SPAL havde det meste af spillet, men helt frem til overtiden lignede det en nullert mellem de to bundhold.

I kampens tillægstid lykkedes det dog trængte Sampdoria at snuppe en tiltrængt sejr. Gianluca Caprari pandede bolden i kassen, efter SPAL ikke fik clearet et indlæg, og derved blev det 1-0.

Sampdoria rykker dermed op som tredjesidst og overlader sidstepladsen til SPAL. Claudio Ranieri fik samtidig sin første sejr som Sampdoria-træner.


Af Sara Margren
Lørdag 22. februar
Fredag 21. februar