Luk

Rashford: Husker FCM-kamp som var det i går

| International | 6 kommentarer

Infoboks

Liverpool - Manchester United
Premier League (19/01)
bet365 1,36 5,25 8,00
NordicBet 1,38 5,40 8,80
Oddset 1,37 5,10 8,20
YouBet 1,41 5,05 8,25

Marcus Rashford husker sin Manchester United-debut mod FC Midtjylland, som var det i går.

For snart fire år siden fik Marcus Rashford debut for Manchester United, da han fik lov at starte inde i en Europa League-kamp mod et upåagtet dansk mandskab ved navn FC Midtjylland.

Han scorede to mål i debuten, og siden dengang er det kun gået én vej. I dag er han en af de vigtigste spillere i Manchester United – men han har ikke glemt den første kamp mod FCM.

- Det er gået meget stærkt, og jeg husker den første, som var det i går. Det er sådan nogle øjeblikke, man gerne vil opleve, siger Marcus Rashford i en video på klubbens Twitter-profil.

Han er stolt af, at han har nået 200 kampe for klubben i en alder af 22.

- Der skal lyde kredit til klubben for at give nogen muligheden for at spille så mange kampe, og forhåbentlig kan jeg blive ved med at gøre det godt og hjælpe holdet.

- Det har været hårdt, for det er bare hårdt at komme ind på førsteholdet – men den største udfordring er at blive der. Det, der betyder noget for mig, er, at jeg kan blive ved med at forbedre mig, siger Marcus Rashford.

I denne sæson har angriberen scoret 14 Premier League-kasser fordelt på 22 kampe.

Køb billetter til FC Midtjyllands kommende hjemmekampe her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Fredag 17. januar
Torsdag 16. januar