LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Rashford og De Gea førte United til sejr

| Premier League | 188 kommentarer
Schmeichel, De Gea, Cech? BBC’s læsere er ikke i tvivl: Han er den bedste målmand i Premier Leagues historie
Breaking! Tottenham bekræfter, hvor længe de må undvære Harry Kane
Pogba hylder Solskjær: Han har givet mig smilet tilbage
Avis: Man Utd-spillerne vil have Ole Gunnar Solskjær som permanent manager
Hurtigt overblik: Alle rundens mål i Premier League samlet i ét klip
Rashford og De Gea førte United til sejr
Foto: Getty Images
Manchester United tog den hidtil største skalp under Ole Gunnar Solskjærs ledelse, da holdet på debane besejrede Tottenham med 1-0 på mål af Marcus Rashford.

Søndagens sene kamp i Premier League bød på et topgør mellem Tottenham og Manchester United, der begge kom til kampen med flere sejre i bagagen. United havde vundet de foregående fem kampe efter Ole Gunnar Solskjærs ansættelse som manager.

For værterne var danske Christian Eriksen i vanlig stil med fra start, mens Jan Vertonghen for første gang efter sin skade spillede fra start i ligaen for Spurs. 

I en tempofyldt indledning kom begge hold til gode tilnærmelser. Den første tilfaldt værterne i det niende minut, da Heung-Min Son fandt Harry Winks i dybden, men midtbanespillerens indlæg fandt ikke vej til en medspiller og chancen løb ud i sandet.

Gæsterne spillede også frisk til fra start, og efter 18 minutter kom Anthony Martial tæt på. Franskmanden trak ind i feltet fra venstresiden, og så sendte han en flad afslutning afsted, men en vågen Hugo Lloris fik sendt bolden til hjørne. 

Herfra tog værterne langsomt over, og efter 31 minutter havde Harry Kane bolden over mållinjen, men scoringen blev annulleret for offside, da Dele Alli forinden var offside.

De helt store chancer lod vente på sig, og derfor lignede det, at første halvleg skulle slutte målløs, men det fik gæsterne lavet om på minuttet før pausefløjtet. 

Her straffede udeholdet en stor fejl af Kieran Trippier. En fejlaflevering blev opsnappet af Paul Pogba, der med en præcis bold sendte Marcus Rashford i dybden. 

Vinklen blev en anelse spids, men det var den engelske angriber ligeglad med, for med en knastør afslutning sendte han United i front med sin syvende sæsonscoring. 

Så skulle Tottenham på jagt, og fra starten af anden halvleg fik Spurs-spillerne hurtigt etableret et solidt pres på gæsterne.

Desværre for værterne var United-keeper David de Gea ikke i gavehumør, og i flere omgange stod den spanske keeper i vejen for først Dele Alli og sidenhen Harry Kane. 

Efter 64 minutter var det så farligt i den anden ende, da Paul Pogba fik serveret bolden på feltkanten, men franskmandens afslutning manglede den fornødne kvalitet, og Lloris fik derfor reddet.Få minutter senere fik værterne så en gylden chance for at bringe balance i regnskabet.

Dele Alli blev sendt afsted i højresiden, og englænderen oversprintede sine oppassere på vej mod David de Gea, der holdt hovedet koldt og blev stående, inden han flot reddede forsøget. 

Med 20 minutter igen var det Toby Alderweirelds tur til at teste United-keeperen, da han dukkede op på et hjørnespark, men heller ikke den belgiske stopper kunne få hul på målbylden.

Tiden arbejde med gæsterne, der virkede fysisk udfordrede i slutfasen. Solskjærs tropper faldt langt tilbage, mens Tottenham-spillerne jagtede den sidste store chance.

Den skulle komme fem minutter før tid, da Harry Kane pillede bolden ned i feltet og lagde kuglen til rette for sig selv, men David de Gea var igen i vejen og blev den helt store helt for Manchester United, der hentede en flot skalp på Wembley.  

Sejren betyder, at Manchester United nu er á point med Arsenal, mens forspringet til Tottenham nu er nede på syv point.  


Stream Fulham – Tottenham på Eurosport Player
Advertisement

Af Casper Dalsten
Onsdag 16. januar
Tirsdag 15. januar